Bostedsleder: Peer-medarbejderen sætter skub i recovery-orienteringen

”Det, vi specielt har fået ud af, at have en peer-medarbejder ansat, er, at uanset, hvad faglighed medarbejderen har, og hvor stor den faglighed den medarbejder har, så er det ikke på noget tidspunkt det samme som at have prøvet det på egen krop”.

-Linda Engelbreht, leder for Socialpsykiatrisk Center Syd, Ikast-Brande

I Jyllandsområdet er der langt mellem de lønnede peer-stillinger, og det kan være svært at finde frem til de lønnede medarbejdere. Og så ind imellem støder vi i Peer-Netværket på medarbejdere, som har været ansat i fem år eller mere. Kasper Futtrup har været ansat som peer-medarbejder i fem år. Han er en af dem, som også har været med til Peer-Netværkets regional-træf i 2016, og som skal være med igen i 2017. Vi har sat hans leder på Socialpsykiatrisk Center Syd, Ikast-Brande, Linda Engelbreht i stævne, for at høre mere om hendes erfaringer med at have peer-medarbejdere ansat på botilbuddet, og hvad der i sin tid fik hende til at ansætte Kasper, som den første af sin slags på stedet.

Brugerperspektivet på dagsordenen

Når Peer-Netværkets reporter spørger Linda Engelbreht om hendes bevæggrunde til at ansætte en peer-medarbejder, eller medarbejder med brugerbaggrund, som det også hedder, svarer hun:

”Det var som sådan mig selv. Efter jeg først blev opmærksom på, at det var noget, som manglede i vores tilgang – dette særlige brugerperspektiv – og så mødte jeg helt tilfældigt Kasper i forhold til Sindets Dag, hvorefter han kom i virksomhedspraktik her”.

I virksomhedspraktikken viste Kasper Futtrup, at han kunne byde ind med en anderledes tilgang til løsning af opgaverne, men også hans særlige fokus på at have brugerperspektivet med. Det gav en effekt til organisationen.

”Og så gik jeg ind og ansatte ham efterfølgende. Vi valgte derefter at slå to stillinger mere op som medarbejder med brugerperspektiv. Den ene har vi ophørt samarbejdet med, fordi hun ikke var stærk nok til det”.

Det handler vel også om det rigtige match mellem jer som organisation og medarbejderen?

”Jeg tror ikke, det var det, der var gældende her. Jeg tror simpelthen, det var hendes syn på sig selv, og at hun havde svært ved at blive betragtet som en med brugerbaggrund. Hun ville helst blive betragtet som en almindelig ergoterapeut, og det var ikke den stilling, hun var ansat til. Fordi hun var jo ansat til at bruge sin brugerbaggrund”.

Peer-medarbejderens særlige kompetencer

Når vi taler om det særlige, som peer-medarbejderne kommer med, bliver der tit sagt ”noget andet” ”noget anderledes” – og tit er det svært at sætte ord eller fingeren på, hvad denne særlige peer-kompetence rummer. I Peer-Netværket har vi talt om, at det udover at være en anerkendende tilgang, er en genkendende tilgang. Linda Engelbreht forklarer ud fra sine erfaring med peer-støttemedarbejdere på botilbuddet, hvad den særlige kompetence består af:

”Den der erfaring, man har som bruger, og den evne til at sætte sig ind i, hvad der sker i beboerne. Begge vores medarbejdere med brugerbaggrund har en særlig evne til at gå ind og måske være opmærksomme på de signaler, som beboerne udsender – altså det, der ikke bliver sagt nogen gange – hvornår tingene er nok, eller hvornår de skal have informationer på en anden måde”.

-Så det er de usagte ting som peer-støttemedarbejderne lægger mærke til?

”Ja det synes jeg. De er gode til at spejle beboerne og at bruge deres erfaring i samarbejde, for eksempel kan jeg huske, da jeg havde det sådan, da havde jeg ikke brug for det og det, eller der havde jeg brug for det og det”.

I Peer-Netværket hører vi tit blandt medlemmer og samarbejdspartnere, at peer-medarbejdere er gode til at skabe ro omkring sig. På Socialpsykiatrisk Center Syd kan Linda Engelbreht bekræfte denne observation i forhold til peer-medarbejdernes opgaver og tilføjer:

”Brugerne søger dem for nogle konkrete ting, når de har brug for på sparring på nogle ting i deres liv, fordi de ved, at peer-medarbejderen har en særlig erfaring med, fordi han har prøvet det i sit eget liv. Så booker man en samtale med Kasper omkring det. Den mulighed har beboerne her”.

Fremmer recovery-orientering i organisationen

På Socialpsykiatrisk Center Syd bliver peer-medarbejderne brugt til at undervise de øvrige medarbejdere i recovery-tilgangen og Åben Dialog, og det bliver lagt ind i alle team-møder. Linda Engelbreht lægger også stor vægt på at bruge medarbejdernes bruger-erfaring som en kompetence i implementering af recovery-orienteringen i organisationen, hvor peer-medarbejderne er gode til at have fokus på, at det er borgeren, som er ekspert i eget liv.

”Vi arbejder struktureret med hele tiden at have især den ene af peer-støttemedarbejderne med ind over i undervisning. Her har de (de øvrige personale red.) emner med omkring situationer omkring nogle borgere, og nogle udfordringer der opstår. Er det noget med vores tilgang at gøre? Er det noget med, at vi er for overmatchet? Får vi ikke sat ind lige der, hvor borgeren har behovet. Det har selvfølgelig også meget med det at gøre, at han bliver brugt på den måde. Der kan jeg se, hvordan medarbejderen tager fat i ham for at få hans reflekterende tilgang til en given situation”.

Skepsis blandt øvrige personale, men kun i starten

Om starten af ansættelsen af den første peer-medarbejder, fortæller Engelbreht:

”Der var flere medarbejdere, dengang da jeg ansatte ham, der sagde, hvad skulle det da til for? Men det er der ingen, der overhovedet stiller spørgsmål til mere. Han har vist, hvor mange ting han byder ind med i den her organisation, som både er med til at give medarbejderne et kompetenceløft, men også er med til at målrette tilbuddene til vores borgere. Så det er der overhovedet ikke nogen, som gør mere i forhold til de to, vi har nu. Det gjorde de i forhold til den tredje peer-støtte medarbejder, vi havde ansat. Der var for mange ting i samarbejdet, som ikke var, som det skulle være. Når man så sig selv være et sted og de andre så det et andet sted. I forhold til de to vi har nu, er det kun en stor kvalitet for organisationen”.

Peer-medarbejderen som specialist

Ledelsen på Socialpsykiatrisk Center Syd har opbygget en specialist-rolle op omkring peer-medarbejder Kasper Futtrup, hvor hans særlige kompetencer kontinuerligt bliver brugt i undervisning af det øvrige personale, i recovery-samtaler med beboerne og ud af huset og andre konsulentopgave. Hans område af ekspertise er gennem årene blevet bygget videre på, og omfatter i dag blandt andet recovery-tilgang, Åben Dialog, betydningen af kommunikation, matchning og kemi mellem personale og borgere. Emner som Kasper Futtrup arbejder med sammen med de medarbejdere, som er uddannede recovery-instruktører og i Åben Dialog.

”Kasper er meget filosofisk, så han ser mange ting bag ved det, der bliver gjort. Det tænker jeg ikke kun har noget med hans brugerbaggrund at gøre, men at det er også sådan, han er som menneske. Og det er den særlige evne, som er rigtig god at have i et hus”.

Kasper har også recovery-samtaler i huset, men også som nogle kompetencer han sælger ud af huset, hvor han også kan være med til at afklare nogle ting for borgerne, og hvad de vil med deres liv. Netop i forhold til det særlige han kan i forhold til kommunikation, få stillet de rigtige spørgsmål, blive i processen, få det vendt og få mange flere facetter med ud fra et brugerperspektiv”.

Ingenting uden borgeren

På botilbuddet deltager beboerne til supervision, noget som Kasper Futtrup påpegede som en nødvendighed i sin tid med baggrund i, at alt skal kunne siges åbent, og at beboerne skal være med i det hele.

-Hvad er tankerne bag, at beboerne er med til supervision?

”Det er vores recovery-tilgang: Ingenting uden borgeren. Det er en af de fire elementer i recovery. Med udgangspunkt i, at det kan godt være, at vi synes, at vores faglige viden kan meget og så videre. Men vi er nødt til at gå i dialog med borgeren om det, også i supervision, om der er nogle ting man gerne vil gøre anderledes”.

-Det er jo god ligestilling mellem brugere og personale

”Vi har meget fokus på, at vi måske ikke er ligestillede, fordi borgerne er brugere af vores system, og vi er de professionelle. Men vi er ligeværdige – og det er det, vi prøver at putte ind i alt det, vi gør”.

Bostedslederens anbefaling

Linda Engelbreht har af flere omgange opfordret psykiatrien i den nordlige del af kommunen om at ansætte medarbejdere med brugerbaggrund – især når de var udfordrede på den recovery-orienterede tilgang.

”Min anbefaling er, at der er særlig fokus at bruge deres erfaring i samarbejdet. De har mærket det på deres krop og har gjort sig nogle særlige livserfaringer på, hvad det var for nogle mestringsstrategier der virkede for dem, mens de var syge. Ligesådan også for peer-støttemedarbejderen for at ikke at blive syg, at passe på egne grænser. Det kunne f.eks. være at sørge for ikke at komme i nogle stress-relaterede situationer, at få sagt til og fra og få sat ord på, hvad det ellers er. Og så den der særlige fokus de (peer-støtte medarbejderne red.) har på at arbejde recovery-orienteret, med troen på at borgere med psykisk sårbarhed kan komme sig i en eller anden grad.

Og helt klart i forhold til personale at være rollemodel. At de kan gå ind i situationer, hvor jeg oplever i, personale kan være hurtige til konklusioner, hvor jeg kan opleve, at vi ikke helt fik borgeren med, kan det være, det er det, som det handler om. Her er det vældig godt at have en i et team, som har prøvet det på egen krop, og som ved nøjagtig, hvad der sker, når man ikke har en kvalitativ kommunikation om borgerens liv”.

Det ville ikke kunne fungere optimalt uden medarbejdere med brugerbaggrund

-Er det nemt sådan helt konkret at sige, hvad det er der er, som peer-støttemedarbejderne byder ind, som resten af medarbejderne ikke byder ind med?

”Hvis jeg skal sige det kort, at det handler om, at de har prøvet det på egen krop og ved nøjagtig, hvad det er, de har brug for. De kan leve sig helt ind i det. Vi siger tit som professionelle, vi kan godt forstå, hvordan du har det og sætte os ind i, hvad det er, du oplever lige nu – men NEJ det kan vi ikke! Vi har aldrig nogensinde prøvet det. Men her har vi faktisk to medarbejdere, som har prøvet det, har været del af psykiatrien og været indlagt en del gange og måske boet på et bosted. Det er den der særlige, hvad skal man sige, opmærksomhed på, hvad der sker i vores beboere, og som du siger, som måske kan være både en fordel og en ulempe, men den der følsomhed – som også er noget, man skal passe på. For der er også en vis sårbarhed stadigvæk.

Det ville ikke kunne fungere optimalt uden medarbejdere med brugerbaggrund. Kasper er med til at kvalitetsudvikle meget i det her hus, og han har også udviklet sig meget ved at være ansat her”.

Recovery er
…en dybt personlig, unik proces, der handler
om at ændre sine holdninger, værdier,
følelser, mål, færdigheder og roller. Det er
en måde, hvorpå man kan leve et tilfredsstillende,
forhåbningsfuldt og bidragende
liv, selv med de begrænsninger, der følger af
sygdommen. Recovery indebærer skabelse
af ny mening og nyt formål i livet, efterhånden
som man overkommer de katastrofale
konsekvenser af psykisk sygdom.

-Anthony 1993

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk menu