Peer-faglighed...

Hvad er det og hvad kan den?

Her følger en opsamling på dagens oplæg og diskussioner. Jeg håber, det kan blive til inspiration og dermed ny energi til arbejdet som og for peers.

Dagen blev til på baggrund af et godt samarbejde mellem Lars Holmboe fra Barfodsforskerne, Forskningens Døgn under Uddannelses- og Forskningsministeriet og Peer-Netværket.

Hertil kom et tæt og frugtbart samarbejde med dagens oplægsholdere, hvis syn på peer-arbejde blev en ny stemme i koret i vores fælles arbejde for og med peer-medarbejdere og den faglighed, de/I repræsenterer.

Det var første gang, vi i Peer-Netværket afholdt et arrangement, som i højere grad end tidligere havde fokus på peer-faglighed i relation til samfund og de ’systemer’, peer-medarbejdere og peer-fagligheden indgår i og forstås i forhold til.

Som en naturlig følge heraf trådte fortællingen om den enkelte peer-medarbejder og de personlige erfaringer lidt i baggrunden. Det kan dele vandene i en organisation som vores, men mest af alt vidnede det om, at vi i Peer-Netværket har gennemgået en udvikling i retning af en større homogenitet blandt vores medlemmer – at det ikke længere i helt så høj grad er de individuelle erfaringer, der binder os til hinanden, men det fælles arbejdsfelt, der gør os sammenlignelige med andre i en samfundsmæssig kontekst.

Sociolog Anders Petersen fra Aalborg Universitet perspektiverede dette til sit syn på præstationssamfundet, som han siger har affødt et menneskesyn, hvor den enkelte forventes at være i evig udvikling. Et samfund, hvor kravet om autenticitet stiller store, men også uklare, krav til den enkelte. En af Anders’ pointer var, at mennesket lever under et enormt pres. Det uudtalte, men samtidig fuldt accepterede krav om, at man skal være helt rigtig og helt sin egen, dikterer liv og selvopfattelse hos den, der gerne vil være med eller være på... eller måske endda være til på den rigtige måde.

Jeppe Oute tog over efter Anders og satte fokus på peer-arbejde, peer-fagligt arbejde, peer-støtte og peer-medarbejdere. Jeppe har kendskab til feltet, både som forsker og som tidligere psykiatrisk sygeplejerske, og arbejder i dag som lektor ved Universitetet i Sørøst-Norge. Han indledte sit oplæg med følgende to udsagn fra hhv. en psykiater og en peer-medarbejder:

Hvorfor skal vi overhovedet have professionelle patienter i psykiatrien?

Fordi vi er nødt til at have et værn mod sindssyge psykiatere!

Langt de fleste peer-medarbejdere kender til denne spænding mellem aktører fra deres daglige virke, og alle nikkede vi anerkendende til det sagte, som et klart udtryk for vores engagement og "kald". Men det skulle vise sig at være langt mere kompliceret end som så, for Jeppes meget oplysende oplæg var en gennemgang af en lang række videnskabelige undersøgelser, artikler og reviews, som nok talte om de samme gode kvaliteter ved peer-arbejde, men som samtidig satte fokus på, at idet peer-medarbejdere ofte placeres i en vanskelig mellemposition på deres arbejdspladser, så bremses den gode udvikling af peerstøtten. Det bliver derfor svært at sige præcist, hvad effekten af peer-fagligt arbejde i grunden er.

Emnet er stort og kun enkelt, hvis fokus er ensidigt, og det er det på ingen måde.

Peer-arbejdet og peer-faglighedens åbenlyse kvaliteter kan i teorien fremstå klare, men i praksis udfordres idéen. De mange interessenter med hver deres agenda vanskeliggør udviklingen og implementeringen af peer-arbejdet på arbejdspladser og stiller forhindringer i vejen for samme, som en vej at gå i samfundet.

I fin forlængelse af Jeppes oplæg talte Charlotte Aagaard, tidligere centerchef i Helsingør Kommune, om det "system", som hun har set, har spillet fallit i forhold til de borgere, der har brug for støtte fra en peer. Det er borgere, som måske har mere brug for peer-støtte end for den støtte og vejledning, de får fra såkaldte ”professionelle” i kommunen. Hun talte om problemet med en ”dem og os”-kultur og talte varmt for den nære kontakt til borgerne i modsætning til den distance, hun har oplevet så tit.

Helt tæt på borgeren kom vi med Christina Færchs og Emma Sørgaards oplæg om deres arbejde med borgere og patienter i social- og behandlingspsykiatrien i København.

Her spurgte Christina, som ikke selv benytter sig af ordet ”peer” ift. sine (peer-)medarbejdere i Team mod på Livet i Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest, om vi ikke skaber et nyt ”dem og os” ved at trække den særlige peer-faglighed med ind på banen?

Det hele handler om perspektiv og om hvor man ser tingene fra, sagde hun, og det vil altid udfordre og mudre/nuancere det store billede.

Emma talte om det skæve magtforhold i behandlingspsykiatrien og de udfordringer, der følger heraf. Her spiller peer-fagligheden en rolle ift. hvor i hierarkiet, man som peer-medarbejder befinder sig.

Emma er både ansat som recovery-mentor på Rigshospitalet og i projekt ”Makkerpar” i Frinova. Her er hun ansat både på baggrund af sine egne levede erfaringer og sin uddannelse, nemlig som cand.mag. i filosofi. Hendes pointe var bl.a., at hvad man kan kalde for en peer’s oprindelige faglighed, også altid spiller en rolle ift. den peer-faglighed, der udvikles og skærpes gennem arbejdet som peer-medarbejder.

Slutteligt skal nævnes Martin Anker Jensen, som bidrog til dagen med sine poetry slams. Også her var identitet, tilhørsforhold, indre og ydre kamp og fremfor alt accept af sig selv og hinanden i centrum.



Jeg vil på vegne af holdet bag konferencen takke for alles deltagelse og gode input.

Rigtig god sommer

Merete Johansen, daglig leder af Peer-Netværket

Snapseed1
Luk menu