category

Vi skal være fælles om at udbrede peers

  • Posted on okt 11, 2017

Over 100 tilmeldte trodsede regnvejret mandag den 2. oktober og mødte op på Vanløse Kulturstation til en inspirations- og læringsdag for peers, borgere, kolleger og ledere, der er tilknyttet partnerne i Peer-Støtte i Region Hovedstaden: Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns, Rudersdal og Helsingør Kommuner, Fællesrådet samt Det Sociale Netværk.

Fotos: Jette Nielsen

Özlem Cekic var konferencier for dagen, og med humor og anekdoter styrede hun samtalesaloner samt spørgsmål og kommentarer fra salen. Formålet med dagen var at bidrage til samt forsætte med arbejdet med, at flere kommer sig og får det bedre.

Dagen blev skudt i gang med to film, lavet af peers i projektet, hvor den første film slog fast, at peers kan bruge sig selv og deres egne erfaringer. Relationen mellem peers og borgere er præget af gensidighed, hvor sygdomsforløb er fællesnævner for begge parter. En peer har empati og ved, hvad den borgeren har gennemgået og kender til borgerens problematikker. I en peer-relation er det vigtigt at have nogen at kunne spejle sig i.

Peers får andre områder i livet til lyse op

Første samtalesalon var mellem peers og borgere. Lise Doktor indleder med at fortælle om sin motivation for at blive peer:

”Det lød fantastisk, hvis jeg kunne kombinere min ergoterapeutuddannelse og mine brugererfaringer – at jeg kunne bruge det allerværste i mit liv til noget positivt”.

Simon Finne er også peer, og han synes, det er fantastisk, at han kunne sende en ærlig jobansøgning, og at ikke behøvede at skulle fylde huller ud i CV’et. Ligesom Lise Doktor tiltalte det ham, at han kan bruge sine erfaringer som en kompetence, og uddyber det særlige, han kan:
”Det er godt at kunne se tingene fra et andet perspektiv og at kunne se mennesket som en helhed. Jeg lægger mærke til nogle barrierer, andre ikke ser”.

Ester fandt sin peer ved et tilfælde, da hun så en folder, hvorpå der stod ”Mangler du håb?” – det gjorde hun. Ester fortæller om samtalerne:

”Jeg blev set som et helt menneske. Diagnosen var ikke i centrum, og det flyttede fokus til det, der er noget værd, for eksempel mine fritidsinteresser. Jeg blev ikke sat i bås, men perspektivet var på mig som individ. Det handlede ikke kun om bivirkninger og behandling, men mere om håb, drømme og hverdag”.

Rikke har også modtaget peer-støtte, og hun supplerer: ”Hvis man præsenterer sig med sin diagnose, er det det samme som at sige ’hej, jeg hedder Kjeld, og jeg er bange for fluer’. Det er pissefedt at møde andre ud fra, hvem du er. Jeg kunne være mig selv sammen med min peer”.

Ester pointerer, at peer-støtte er en meget vigtig brik i den behandling, hun ellers får:
”Peers kommer med et lys ind over mit liv, som får andre områder i mit liv til at skinne”.

Karen Sandfær Norbøll er peer, og hun fortæller, at mennesker er så forskellige, at der ikke er en opskrift på, hvilken vej man skal gå som peer, og hvad man skal tale om. Hun tager udgangspunkt i at lære den anden at kende, og hun understreger, at langsommelighed som en vigtig faktor:

”Peer-støtte og recovery er en balancegang mellem gerne at ville det hele, hvor hurtigt det skal gå, og hvad der er vigtigt. Jeg værdsætter langsommelighed, for jeg er erfaret, at jeg bliver syg igen, hvis jeg vil det hele”.

Både Karen og Simon har fået positive tilbagemeldinger på deres åbenhed. Simon uddyber:

”De fleste medarbejdere og ledere har også oplevet lidelse – når vi er der som peers, er det en mulighed for dem til at åbne op. Der er kommet større åbenhed på arbejdspladsen, og peers er en katalysator for at tale om det menneskelige for det menneskeliges skyld”.

Det er dog vigtigt, at arbejdspladsen klædes godt på til at have en peer ansat, for eksempel gennem workshops:
”Ellers får vi arbejdspladser med ansatte, der er bekymrede og bange”, slutter Lise.

Peers kan stille spørgsmålstegn

Netop arbejdspladserne er centrum for dagens anden samtalesalon, hvor ledere og kolleger fra psykosociale tilbud kommer til orde.

Jesper Harbo Caspersen, leder fra Center Nørrebro, kommer ind på sproget, hvor peers gør en forskel:

”Mennesker, der arbejder inden for systemet, tilnærmer sig et sprog, der ikke er helt hensigtsmæssigt. Der kan peers gøre en forskel. De skaber basis for, at borgerne kan føle sig trygge, og de kan skabe en ligeværdig relation”.

Han uddyber, hvorfor peers er tryghedsskabende – blandt andet gennem deres sprog:

”Peers har levet et liv, hvor de har oplevet at være psykisk skrøbelige. Det gør borgerne trygge. Peers er tryghedsskabende, og de kan noget med sproget. Fagprofessionelle lærer en masse ord på deres uddannelse, for eksempel ’grådlabil’, og peers kan være med at aflære ordene. De kan skabe en kultur om, hvordan vi reflekterer som fagpersoner. De kan stille spørgsmålstegn ved, om vi overdokumenterer, da de ikke har dokumentationskrav, og de kan sætte en diskussion i gang om, hvordan vi hjælper folk bedst”, siger Jesper.

Lars Ringgaard Jensen fra Center Nørrebro supplerer:

”Peers giver en mangfoldighed og andre farver på paletten”.

Der er også udfordringer ved at ansætte peers, fortæller han:

”De skal nærmest opfinde sig selv og skal ikke være en kopi af noget eksisterende. De skal udvikle både ståsted og identitet. Der vil altid være basis for modstand, da relationerne mellem peers og borgere er ret tætte. Der kan også kunne være modstand i forhold til, om kontaktpersonernes arbejde ødelægges af, at peers ikke har dokumentationspligt, og at peers besidder viden, som den fagprofessionelle ikke har. Jeg har dog ikke oplevet, at nogen faggrupper har givet udtryk for modstanden”.

Henrik Hejbøl, leder af Sociale Tilbud i Helsingør, har oplevet åbenhed over for den nye faggruppe:
”Vi har et ønske om at minimere forskellen mellem dem og os – så vi bliver os”.

Birgitte Simony Paulsen fra Broen i Helsingør supplerer og runder samtalen af:
”Jeg har ikke prøvet at være en del af systemet, men jeg har mine sårbarheder og erfaringer, som jeg bringer ind, hvis det er relevant. Erfaringer som bruger af systemet er den helt store forskel, peers gør”

Visioner på peer-området

Dagen bød også på stand-up og oplæg, og den sluttede med en workshop, hvor deltagerne i mindre grupper fandt frem til visioner, som Özlem Cekic samlede op på i plenum. Hele dagen blev undervejs illustreret på et stort papir på væggen af Claus Bekker.

Workshopgrupperne havde mange gode idéer, for eksempel et forslag om mobil-peer – en peer, der rykker ud til forskellige kommuner og arbejdspladser, så der bliver tværsektionelt samarbejde. Andre foreslog peer-centre, recovery-skoler og peer-uddannelser over hele landet.

Der kom også et forslag på bordet om, at borgere ved indgangen til systemet møder en medarbejder med brugerbaggrund, så det bliver et tilbud ved begyndelsen af en indsats.

Hvis alle borgere møder en peer, kan det betyde færre indlæggelser, og det kan betyde ordentlige forhold, når man udskrives – det kan være et stort spring, og her vil det være godt at have sin peer fra indlæggelsen med.

En gruppe pointerede, at der skal laves en national handlingsplan, og der skal en sikker finansiering til, frem for puljer. En vigtig forudsætning for forandringer er også, at handicapkonventionen implementeres i al relevant lovgivning. Også et styrket samarbejde på kryds og tværs er også stærkt nødvendigt – fælles ressourcer og samarbejde er den eneste vej frem.

Peer-to-peer på andre områder blev også kort berørt – en gruppe fremhævede pårørende-peers, som kan støtte hinanden, så de ikke bliver de næste, der har brug for hjælp.

For at sikre udbredelse af peer-støtte er det muligt at etablere et peer-korps, der tager ud på arbejdspladser og fortæller om at være peers. Det kan bestå af ledere, kollegaer, borgere og peers, og det kan tage ud til arbejdspladser og beslutningstagere. I forlængelse heraf kan der også være Christiansborgpeers. Peer-Netværket tager meget gerne idéen med peer-korps videre.

Det blev understreget, at opgaven skal løftes i flok.

Özlem Cekic rundede dagen af med at slå fast, at vi aldrig nogensinde må undervurdere vores egen indsats:

”For den, der tager imod, er det en kæmpe hjælp – og håbet er der altid. Det kræver dog meget tålmodighed, men I skal blive ved, selvom I ikke ser nogen resultater. I skal fortsætte dialogen og bakke hinanden op. I er ambassadører for peer-området”.

Klavs Serup Rasmussen, projektleder på Peer-Støtte i Region Hovedstaden, understregede Özlems pointe:

”Den tid, vi bruger, aldrig kommer igen. Jeg håber, at I har brugt den godt. Vi har alle sammen noget vigtigt at bidrage med. Det er vigtigt at bidrage til, at vi gør det godt”.