Johanne Haahr Uhd

Johanne Haahr Uhd, også kendt som hende med blomsterne, kommer med sit projekt “Oaser – Åndehuller i psykiatrien” ugentligt med blomster og passer sine krukkehaver til fire afdelinger på psykiatrisk hospital i Risskov, Aarhus og har gjort det siden marts 2017

Man får hurtigt indtryk af Johanne, som en der er tro mod sig selv i hendes spraglede farver og store smykker. Hun er ikke bange for at stå ud af mængden. Med sine 45 år har hun lært sine styrker og svagheder at kende og giver tilbage med alt, hvad hun rummer. Gennem blomsterne spreder hun håb og kærlighed på afdelingerne. Hun er på førtidspension, som giver en fritid til at tage hensyn til Johannes person, som hun selv siger:

”Jeg passer ikke ind i samfundets kasser med arbejde fra otte til fire, det kan jeg ikke holde til. Jeg har brug for utroligt frie rammer”.

Det er ikke kun blomster, Johanne kommer med på afdelingen. Til de strikkende kvinder har hun garn, strikkebog eller opskrifter, og hun er virkelig et friskt pust på et ellers indeklemt psykiatrisk sengeafsnit. Hun lever i den grad op til sit eget navn for foretagendet ”Oaser i Psykiatrien”. Kvinden bag blomsterne er også en omvandrende buket, med blomster i håret, skinnende tøj og cowboystøvler – et åndehul fra sygeplejerskernes lange striktrøjer i vinterdagene. Johanne er en, som spreder sand glæde, kærlighed og håb med sin kompromisløse måde at ville afspejle just disse værdier, også hvor de ellers er svære at få øje på.

Et blomstrende håb
Er det peer-støtte at dele blomster ud? Formålet med peer-støtte er at bringe håb og være bærer af recovery ved brug af levede erfaringer. Johannes blomster og garn giver håb, og hendes formål med at sprede kærlighed gør blomsterne endnu smukkere. Det var hendes levede erfaringer fra massevis af indlæggelser, der ledte til et ønske om at give tilbage, og som hun selv siger:

”Når man har viden om, hvordan tingene står til på de psykiatriske afsnit, føler jeg mig forpligtet til at gøre en forskel, der hvor jeg kan”.

Hvad er peer-støtte? Er det begrænset til samtaler? Eller er Oaser – Åndehuller i Psykiatrien en form for peer-støtte? Projektet har så stor succes, at hun har svært ved at nå det hele. Derudover har hun en lille virksomhed, hvor hun bruger sin spiritualitet til at lave drømmefangere.
Arbejdet med Oaser er ulønnet og frivilligt, som også betyder, at Johanne har stor frihed og eksempelvis kan aflyse med en times varsel, hvis hun ikke magter det den dag. Det ville give nogle begrænsninger at være fastansat, og tro som hun er mod sig selv, siger hun:

”Hvis jeg er ansat, så er jeg bundet af en kontrakt, der siger noget om, hvad jeg må og ikke må. Hvornår jeg skal komme og ikke komme”.

Simpelt og enkelt
Johannes taktik har været at sætte foden i døren og komme indenfor. Aftalen mellem Johanne og afdelingerne er bygget på tillid, og den er simpel og meget gammel og stammer fra dengang, Johanne selv var indlagt, hvor hun pyntede med blomster. Hendes motivation er i hendes egne ord:

”Jeg ville gerne gøre det lidt pænt, og egentlig ikke mere end det. Nu er det blevet til meget mere end det”.

Foden fik hun indenfor ved pænt at skrive til oversygeplejersken og overlægen med ønsket om at komme med nogle blomster og børnebøger, og det vurderede dem, var ok. Derefter har hun lige så stille udvidet med en kuffert med tegnesager, garnnøgler og gode akvareller. Noget, som også gør det lettere for patienterne at snakke om de svære ting, når man sidder og laver noget kreativt sammen. Og hendes udstråling med at have tiden, trækker patienterne til. Andre gange foregår snakken med en cigaret ude på rygerepoet, som hun også har fyldt med krukkehaver.

Hvad er peer-støtte
I Peer-Netværket taler vi om peer-faglighed, og hvad dette i grunden er. Johanne er en person, der med sin enkle fremgangsmåde med at bringe blomster og skønhed til afdelingerne når ud til patienter på sin helt egen måde. Spurgt ind til, om hun laver peer-støtte, spørger hun undrende tilbage, om jeg vil forklare, hvad det er. Hvortil hun bagefter svarer:

”Det er der ingen tvivl om, at det er det, jeg laver”.

I kontakten med patienterne trækker hun på sine erfaringer med indlæggelser, men også det hun har set med andre patienter, og hvordan hver sygdom, også samme diagnoser, fremtræder forskelligt.

”Jeg kan sige til patienterne, at det har jeg også prøvet, og det skaber en ligestillet dialog og tryghed mellem to mennesker”.

Det betyder meget for patienterne, at hun kommer helt frivilligt og giver en ekstra glæde, og som Johanne nævner flere gange i løbet af vores interview, er det en kærlighedsgerning, at der er nogen, som kommer helt uforbeholdent og uden at forvente noget igen, og at netop det skaber stor værdi derude.

Vigtigt at passe på sig selv
Johanne er en dame med krudt i røven, og hun kan ikke stoppe med at sætte projekter i gang. Hun fortæller om sine aktiviteter:

”På nuværende tidspunkt er jeg på fire afdelinger og på skadestuen. Og med det nye projekt ”Blomster på bordene” begynder jeg at føle mig spændt ud, og jeg kan ikke tåle at blive stresset. Min sygdom er ikke væk, jeg kan ikke love, at den ikke kommer igen. Der er meget at passe, når jeg kommer med nye planter, og jeg skal sætte blomster på bordene”.

Med den store succesrate er Johanne i en proces, hvor hun skal overveje projektets natur. Det, hun allerhelst vil, er at fordybe sig med patienterne og sikre en kontinuitet med at komme igen, for som hun siger, så tager det tid at åbne sig op og tale om de svære ting. Derfor tager hun kun to afsnit ad gangen.
Spurgt ind til, om hun kunne tænke sig at tilknytte flere frivillige til projektet, svarer hun: “Lad os se, hvad der sker, når vi flytter på Skejby”.

Lige nu er relationen med patienterne det vigtigste for hende, og at patienterne føler et ejerskab over planterne, passer dem og vander dem. Og det gør de. Hun nævner et eksempel med en patient, som virker så barsk, at han kunne være på retspsykiatrisk, som var den person, der passer allermest på planterne. De stille og indadvendte kan også finde energien til at passe planterne. Det appellerer til alle, men giver også noget at snakke om. Opbakningen er stor fra personale såvel som patienter, som giver efter evne, nogle en tier andre 100 kr. Hun har også modtaget 500 kr.

Johannes svar på, hvad drivkraften bag er:

”Jeg har trangen til at hjælpe. Jeg ved, der er rigtig mange ting, man kan blive rask af, andet end medicin. Det, man har brug for, når man har det så skidt, er nærvær. Og ikke kun andre syge mennesker. Jeg vil rigtig gerne have, at personalet er mere synligt, som det var i gamle dage”.

Kærlighedsgerning at dele blomster
Psykiatriske afsnit er ikke de mest interessante omgivelser at være i, med gitre og de hvide vægge. Til det siger Johanne:

”Blomster skaber enorm glæde, for de har ingen anden nytte end at stå og være pæne. Og det skaber en stor forskel. For når man har det skidt, er der rigtigt meget, der er dødt indeni. For mig betyder blomsterne, at jeg kan give tilbage til det hospital, som har reddet mig mange gange”.

Finansiering via crowdfunding
Det koster at dele blomster ud. I starten betalte Johanne af egen lomme og ved hjælp af venner og familie. Da der var gået noget tid, kunne hun fremvise billeder og lave en Facebook-side, hvor det er muligt at støtte. Til brug af sponsor svarer Johanne, at hvor skulle reklamerne være, og at det skal ikke blive for besværligt og stort for hende. Og så er hun god til at få rabat og købe der, hvor det er billigt.

Motivationen bag Oaser er med Johannes ord:

”Jeg ville skabe oaser. Det handlede både om blomsteroaser, et frirum hvor man kunne få sig sin cigaret, og hvor der var bare en lille smule smukt i alt det der metal og gitter. Men også et frirum til at sidde og snakke på en ligestillet måde. Jeg fortæller rimelig hurtigt, at jeg er tidligere patient, og at jeg har været der mange gange, sådan lidt henkastet. Det gør folk trygge, fordi ’så er hun lige som mig’. Jeg forstår, hvad det handler om. Det skal ikke handle om min personlige beretning. Det er en løbende vurdering af, hvad der er passende i det enkelte tilfælde. For mig handler det om at sprede kærlighed og håb”.

Det er muligt at støtte og følge historierne Johannes projekt ”Oaser – Åndehuller i psykiatrien” via Facebook og MobilePay tlf. 6086 8158 mærket blomst.

Skrevet af Jóhanna Vágadal Joensen

Luk menu
X