Christina Munk

Christina Munk er instruktør på Vendepunkter Recovery Lab, der tilbyder recovery-kurser for psykisk sårbare. Hun har selv har gået på kurserne og taget en instruktøruddannelse, så hun kan undervise med udgangspunkt i egne erfaringer med psykisk sygdom og recovery – og bruge den viden og de erfaringer, hun har som tidligere kursist.

Hvorfor blev du peer?

Jeg kan rigtigt godt lide at arbejde med mennesker, og jeg også godt lide det faglige og formidlingsmæssige aspekt. Den læring, jeg har fået som tidligere kursist på Vendepunkter Recovery Lab, det har ændret mit liv. Jeg vil gerne give det videre, jeg har lært, for det er virkeligt noget, jeg tror på, kan ændre noget for andre mennesker.

Hvorfor er peer-støtte vigtigt?

Peer-støtte kan hjælpe psykisk sårbare til at skifte fokus fra sygdom og begrænsninger til sundhed og udvikling. Det viser, at der er en anden mulighed, for der er så mange, der bliver ekstremt pacificerede under andet fordi de bliver stigmatiserede af systemet. Stigmatiseringen gør, at man bliver pacificeret.

Hvad betyder det for dig at være medlem af Peer-Netværket?

Det er med til at skabe værdighed til den faglige funktion, jeg har.

Hvordan bringer du dine erfaringer i spil?

Jeg trækker ofte på mine egne erfaringer, blandt andet ved at komme med eksempler fra eget liv. Jeg bruger mig selv på den måde, at jeg giver det videre, som der har hjulpet mig, men ikke kun mig. Det er også, hvad jeg har set, hjælper andre kursister. Jeg kan helt klart se, at der er nogle fælles linjer eller problemstillinger eller fælles situationer og en masse fællesnævnere, som er til stede, når man møder mennesker, og som er i denne her gruppe. Det er vigtigt at sige, at det er kursisternes historier og problemstillinger, der er relevante og i centrum, men at jeg giver mit besyv med, når jeg kan det. Det er min opgave at se sammenhænge og mønstre. Jeg skal også en masse andet. For eksempel at skabe et trygt rum. Jeg skal sørge for, at kursisterne føler sig trygge, og at de føler sig rummet, og at de ikke føler sig forkerte.

Hvad vil du gerne opnå med dit arbejde?

Jeg vil gerne opnå, at undervisningen er det et helle for kursisterne. Der kan de være dem, de er. Der behøver de ikke at skulle påtage sig en maske eller facade. Her er de gode nok. Det har jeg heldigvis også oplevet rigtigt mange gange. De kan øve sig i at bringe det med ud i verden, mens de er her. Vi snakker også meget om, at det er et øverum. Det er et øverum til verden. Jeg kan vise dem, at de er gode nok, og vise dem, at de ikke er alene. Jeg siger tit, hvis nogen fortæller en historie, og der er noget, jeg kan genkende, så siger jeg ”ej, det genkender jeg bare rigtigt meget”. Det gør jeg ikke alene, det gør de andre kursister også – de spejler sig i hinanden.

Har du særlige interesser, du trækker på som peer? I så fald hvordan?

Min helt store passion er kultur. Mere specifikt: teater, film, litteratur og kunst. Det kan jeg også anvende i min peer-funktion. Jeg deler ofte mine kulturelle oplevelser i undervisningen for at eksemplificere, hvordan den slags oplevelser kan have en opløftende og inspirerende effekt for mennesker generelt. Derudover gør denne passion mig klogere det menneskelige sind.

Mindfulness er ligeledes en vigtig del af mig. Den bruger jeg til at udvikle mig personligt, og det er et redskab til at arbejde med mine egne problematikker. Al den læring, jeg har opnået på det felt, giver jeg videre i undervisningen.

Luk menu
X