Jens Øland

Hvad er en peer-medarbejder egentlig, og hvad laver sådan en? Det er spørgsmål som Jens Øland, peer-medarbejder i Akutmodtagelsen i Risskov tit bliver mødt med, når patienter og pårørende ser hans medarbejderskilt med teksten ”Peer-guide”.

Kort fortalt er en peer-medarbejder en som i sit arbejde bruger sine levede erfaringer fra egen psykisk sygdom og recovery proces i støtte til personer med psykisk sygdom.

Peer-Netværkets udsendte har mødtes med Jens Øland for at høre mere om hans arbejde, og hvordan en arbejdsdag ser ud for ham. Det er en solrig dag, og Jens leder ud på afdelingens gårdhave, hvor han fortæller nærmere om sin baggrund, arbejdet som peer-guide og glæden ved arbejdet.

”Det, der er spændende ved mit arbejde, er, at jeg ved ikke, hvad jeg laver om ti minutter. Nogle gange kan der være helt stille på afdelingen, og så pludselig ringer telefonen lige pludselig fem gange, og så er der meget at lave. Og hvis der er uro, skal jeg være med til at lede folk ind på stuerne og være med til at skabe en følelse af ro og tryghed”.

Netop disse to, ro og tryghed, udstråler Jens med sit væsen og stemmeføring. Hans store blå øjne og hans nærværende facon vækker tillid. Disse kvaliteter kombineret med hans egen levede erfaring fra psykiatrien er noget som umiddelbart vækker tillid og en god åbning for dialog for patienterne, for her kommer en, som ved, hvad det handler om at have en psykisk sygdom.

”Bare det at jeg nævner, jeg har været patient en gang, så er der allerede en connection. Så behøver du faktisk ikke sige mere. Det åbner en dialog. Det fanger. Og så lærer man hen ad vejen, hvordan man snakker med mennesker. Jeg bruger også min egen historie, når det er relevant. For eksempel, hvis der er nogen som kommer her første gang, hvilket kan være meget grænseoverskridende, kan jeg fortælle, at sådan var det også for mig. Og se, jeg var indlagt på den der stue”.

Jens Ølands baggrund
Erfaringen med egen indlæggelse og forløb i psykiatri er baggrunden for Jens’ ansættelse, og sekundært de andre kompetencer han kan byde ind med og erfaring med at arbejde med mennesker. Inden jobbet som peer-guide, har Jens Øland blandt andet været i Søværnet fra han var 19 år til 35 år, hvor han gerne ville prøve noget nyt. Her startede et nyt kapitel for Jens, som blev ramt af psykisk sygdom og derefter kom i arbejdsprøvning. Det var arbejdet i en SFO, hvor han som en af de få medarbejdere formåede at nå ind til en dreng med ADHD i et af hans udbrud. Og senere to andre drenge med omsorgssvigt og adfærdsforstyrrelser som han blev kontaktperson for. Selv forklarer Jens om forløbet:

”Min indgangsvinkel til tingene, måske lidt sort/hvid verden jeg kommer fra ved forsvaret, gjorde et eller andet ved de her drenge. Vi fik en connection. De havde ikke brug for den der ned i børnehøjde, nå lille Pia hvad kunne du have gjort for at situationen ikke havde udviklet sig sådan. Det kan de ikke forholde sig til. Enten gør vi sådan eller sådan. Kan du ikke bestemme dig, så tager jeg beslutningen. Og det virkede. Og der fik jeg en smag for at arbejde med mennesker. Jeg havde aldrig prøvet det før”.

Der kom ændringer i SFOen og så skulle Jens videre. Næste job blev hos Told og Skat som var i god tråd med hans tid i Søværnet. Men det der med at arbejde med mennesker blev ved med at følge ham. Jens Øland blev enig med sin virksomhedskonsulent at det der med mennesker var noget han gerne ville arbejde videre med, og da en projektstilling i Risskov blev slået op, støtte hans chef i Told og Skat ham i at søge og ringede sågar til afdelingssygeplejersken i Akutmodtagelsen på Risskov og anbefalede ham. Jens sendte en ansøgning, kom til samtale og fik jobbet.

Stor fremgang af peer-medarbejdere på Risskov
Den første peer-medarbejder blev ansat på Risskov psykiatrisk hospital den 1. nov. 2015, og Jens Øland blev som den ene af to ansat i en tre måneders projektstilling sommeren 2016, hvoraf Jens stilling blev forlænget.  Sammen var de to medarbejdere, og der er kommet flere til, og flere bliver ansat til efteråret så at der kommer til at være 11 peermedarbejdere. En stor udvikling på bare to og et halvt år. Peer-Netværket har lavet aftale om at starte en netværksgruppe op for disse peer-medarbejdere. Jens fortæller om udviklingen:

”Vi begynder at blive en faggruppe. Der er et behov for peer-medarbejdere. Vi kan noget, som de andre ikke kan. Så kan man spørge, hvad er det? Er det fordi vi er specielle individer, som formår at omgås folk på en anden måde? Jeg tror, det lige så meget er, fordi vi har tiden, og så har vi selv prøvet”.

Den vigtigste arbejdsopgave, er ingen faste opgaver
Hvad laver en peer-guide på Akutmodtagelsen så? Jens bruger det meste af sin arbejdstid i miljøet, som er fællesarealerne, hvor patienterne opholder sig, når de ikke er på stuen. Her stiller han sig til rådighed til samtaler, at gå ture eller bare en løs snak, hvis der er nogen der har lyst til det. Jens tilføjer humoristisk også, at der nok ikke er mange som har som arbejdsbeskrivelse, som giver dem lov til at sidde og drikke kaffe hele tiden.

Noget af tiden bliver også brugt på kontoret med kollegerne, for at få et overblik over, hvem er på afdelingen den dag, og om der er nogen, som især kunne have gavn af en samtale med peer-guiden, og om der er noget, han skal vide om patienterne. Han uddyber om sine opgaver:

”Jeg hverken skriver eller læser journaler. Jeg gør klart for patienterne, at hvis der er noget, som gør mig urolig, vil jeg gå videre med det. Med min stilling er frie rammer et must. Det vigtigste er ikke at have faste arbejdsopgaver. Det andet personale må gerne fortælle, at jeg er her som peer-medarbejder. På Den måde kan patienterne selv ønske, at jeg kommer. Og så siger jeg, at jeg er ansat til at snakke med jer om hvad som helst. Være det sig heste, din diagnose, hvordan det er at være i psykiatrien – du bestemmer”.

I Peer-Netværket taler vi om, hvad en peer-stilling skal indeholde, og hvilke rammer den skal have. Omkring dette siger Jens Øland

”Der skal laves nogen rammer om, hvad stillingen rummer. Jeg er dog bange for, at den kan blive ændret til vores ulempe. For eksempel at man har nogen faste opgaver, man skal gøre. Det tænker jeg er uhensigtsmæssigt. Jeg synes det er vigtigt det her med, at vi har tiden. Og at jeg ikke ligesom alle de andre ansatte skal sige: ”nå men nu er tiden gået”. Herovre er det vigtigt for min nærmeste chef, at jeg ikke har nogen faste opgaver. Jeg styrer min hverdag, hvem jeg vil snakke med, netop så at jeg ikke har masse tidspunkter, hvor jeg er nødt til at gå fra. Og det kan jeg frygte, at det vil blive ændret med tiden”.

Kollegerne gør også brug af Jens Ølands særlige peer-kompetencer, spørger til råds om hans observationer, også lægen gør det. Jens Øland lægger vægt på, at han ikke er behandler, men observerer det alle kan, og så kan behandlerne tage det med i deres vurdering. Det er nok igen det her med tiden, som han har blandt patienterne, som kommer til udtryk. Om samarbejdet med kollegerne forklarer Jens:

”Jeg forsøger ikke at blande mig, når personalet snakker på kontoret. Jeg har et tæt samarbejde, og føler på ingen måde, at de ser ned på mig, men derimod som en ligeværdig professionel, og at jeg er lige så meget del af arbejdspladsen, selv om jeg er peer-medarbejder”.

Peer-Netværket takker Jens Øland for snakken og indsigten i hans arbejde og ønsker ham al held og lykke fremover.

Skrevet af Johanna Vagadal Joensen, projektkonsulent Peer-Netværket

Luk menu
X