category

Peer-Netværket på Instagram

  • Posted on jun 30, 2017

Vi vil rigtig gerne vise mennesket bag begrebet ”peers” frem til hele verden. Derfor har vi oprettet en Instagram-profil, “Peernetvaerket”, hvor tanken er, at vores medlemmer kan vise, hvem de er, og hvad de laver i dagligdagen.

Vi giver vores medlemmer en uge hver, hvor de kan udfolde sig med billeder, ord og hashtags. Retningslinjerne for indholdet er, at hvis de finder det relevant, så er det relevant. Det kan både være, når de er til peer-relevante arrangementer, eller når de drikker en kop kaffe i solen.

Skriv til mikaela@peernet.dk, hvis du er medlem og gerne vil høre mere idéen og gerne vil være med. Der bliver fordelt uger for to måneder ad gangen, og ugerne kører fra mandag til mandag. Du modtager en mail med login-oplysninger, inden din uge begynder. Første uge er uge 31 – den 31. juli-7. august.

Vi håber, du vil følge siden.