Viden om Peer-støtte & erfaringer med at være peer

På denne side har vi samlet den væsentligste viden om peer-støtte, vurderet ud fra en dansk kontekst.

Indholdet kan bruges af alle, men henvender sig i særlig grad til dig, der:

  • Er peer i hverdagen – uanset om du er lønnet eller frivillig
  • Er leder, udviklingskonsulent, faglig ansvarlig eller kollega til en peer
  • Er i tvivl om peer-støtte er noget for dig, og om det at være peer kan være et meningsfuldt skridt i dine recovery proces

Peer-støtte har altid eksisteret og der findes optegnelse helt tilbage fra 1773, hvor den franske psykiater Philippe Pinel skrev “I så høj grad som muligt vælges personalet fra gruppen af patienter. De er i enhver henseende bedre egnet til dette krævende job.

Peer-støtte eksisterer og gives i utallige former. Peer-Netværket Danmark har primært fokus på peer-støtte som den gives til psykisk sårbare i regioner, kommuner og frivillige foreninger.

Hvilke målgrupper er der
især viden om:

Den forsknings- og evalueringsmæssige viden om peer-støtte dækker i en dansk og international kontekst mange områder – fra misbrug. psykiske vanskeligheder og somatik.

I en dansk kontekst blev der i 2015-2018 gennemført en national afprøvning af peer-støtte i et samarbejde mellem regioner, kommuner og civilsamfund. Herfra er der viden om peer-støtte, der gives til:

  • Mennesker i ambulant psykiatrisk behandling
  • Mennesker på botilbud, AST tilbud, ungeindsatser

Internationalt fokuserer litteraturen især på peer-støtte der gives til :

  • Mennesker i både døgn- og ambulant psykiatrisk behandling
  • Mennesker der modtager sociale indsatser

Derudover er der gennemført en række evalueringer af peer-støtte der gives til fx hjemløse, særlige minoritetsgrupper, handicappede m.m.

Hvad fokuserer den eksisterende viden på:

  • Peer-støtte som en vej til recovery-orientering
  • Effekter af peer-støtte
  • De forskellige peer-roller
  • At komme igang med peer-støtte (implementering)

“Evalueringen viser, at peer-støtten for alle parter forbindes med øget håb om recovery.”

Socialstyrelsen, 2018

Resultater af peer-støtte

Det mest omfattende evaluering af peer-støtte i en dansk kontekst, blev gennemført af Socialstyrelsen i 2018.

På baggrund af den landsdækkende afprøvning af peer-støtte i regioner og kommuner, konkluderede styrelsen bl.a. at:

  • Borgere, der modtager peer-støtte, oplever progression i forhold til deres recovery-proces bl.a. i form af et bedre socialt netværk og større forbundethed med andre. Stigmatiseringen bliver mindre, og man oplever større åbenhed i forhold til at tale om og forholde sig til psykiske vanskeligheder.
  • Det at være peer har en positiv betydning for langt de fleste peers bl.a. gennem et forbedret socialt netværk, større forbundethed og større åbenhed i forhold til psykiske vanskeligheder. Peer-støttemodtagerne oplever desuden mindre stigmatisering og forbedrede muligheder for at indgå i meningsfulde relationer.

Socialstyrelsen konkluderer at peer-støtte udgør en unik og virksom ressource for modtagere og ydere af peer-støtte samt for de organisationer, der har peers ansat.

Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats – Slutevaluering (2018)

Bliv klogere på peer-støtte. Lønnet. Frivillig. Recovery.

Modtagerne af både lønnet og frivillig peer-støtte beskriver en række fællestræk, som går på tværs af de to typer peer-støtte. Disse resultater knytter sig derfor til peer-støtte mere generelt. Modtagerne oplever
i særlig grad, at peer-støtten kan:

  • Styrke troen på sig selv og ens muligheder
  • Styrke netværk og oplevelsen af at være forbundet til andre
  • Øge motivationen for at skabe forandringer i livet og fremme handlekraft
  • Inspirere til at finde ny mening i tilværelsen og få meningsfuldt indhold i hverdagen
  • Reducere stigma ved at vise, at borgeren ikke er alene om at have psykiske vanskeligheder

En del peers underviser på Recovery-skoler. Projekt Ligestillet Støtte i Region Midt, har evalueret udbyttet af at deltage i recovery-undervisning:

Kursisterne, der kommer på recovery-skolernes kurser opnår større viden om recovery ved større forståelse for kursernes temaer. For de fleste af kursisterne styrkes recovery-orientering ved efter kurserne at have fået styrket tro på, at det er muligt at komme sig.

Kursisterne oplever også, at kurserne giver dem nye indsigter i livet –84 % af borgerne med psy-kisk sårbarhed, 87% af de pårørende og 69% af medarbejderne oplever dette på kurserne. 77% af medarbejderne oplever også at få brugbare indsigter til deres arbejdsliv.

På tværs af deltagerne er læringsudbyttet for kurset dog størst, hvis de oplever, at de deltager på kurset efter eget ønske. For borgerne med psykiske sårbarhed oplever 74% at føle sig mere håbefuld for fremtiden.

De forskellige peer-roller

De tre mest almindelige peer-roller er:

  • Gensidig peer-støtte i f.eks. selvhjælpsgrupper og/eller netværk –og/eller naturligt forekommende gennem f.eks. venskaber mellem mennesker med personlige erfaringer fra psykiatrien o.lign.
  • Brugerdrevne peer-støtte indsatser i fx frivillige foreninger.
  • Peer-støtte i de etablerede indsatser som socialpsykiatri (kommuner) og behandlingspsykiatri (regioner)

For peer-støtte i de etablerede indsatser, er der internationalt tre forskellige roller, hvoraf #3 er den pt mest almindelige i Danmark – uanset om du er lønnet eller frivillig peer.

  1. Peer-støtte som en integreret del af den eksisterende indsats
    Ens opgave som peer, er at indgå f.eks. som medarbejder i team-baserede indsatser. Det kan være som en del af integrerede helhedsorienterede behandlingsindsatser (f.eks. OPUS) og andre behandlingsteams eller som en del af forskellige arbejdsmarkedsrettede indsatser.
  2. Peer-støtter i konventionelle roller og funktioner
    Ens opgave som peer, er at varetage samme opgaver og indsatser som de professionelle (forstået som faggrupper uddannet specifikt hertil).
    Det kan være som en del af et team, men peer-støtte personen har ikke nødvendigvis særlige peer-opgaver. En peer varetager her en indsats på samme måde og med samme sigte som andre faggrupper, om end erfaringskompetencen er til stede og bruges mere eller mindre eksplicit.
  3. Peer-støtter i særlige roller og funktioner
    Ens opgave som peer, er at varetage specifikke peer-støtte indsatser, der ikke kan varetages på samme måde af andre (kræver netop peer-baggrunden).
    Det kan f.eks. være som recovery-mentor i behandlingspsykiatrien og/eller som peer-ansat i andre sammenhænge og med specifikke opgaver relateret til peer-baggrunden.

Hvordan skaber vi et større arbejdsmarked for peers? Muligheder og barrierer

Publikation fra DEFACTUM (2017) kommer her med et bud på, hvor og hvordan peers kan blive mere udbredt på arbejdsmarkedet.

Publikationen beskriver både, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at peer-støtte udbredes samt dilemmaer og udfordringer ved ansættelsen af peers.

Defactum anbefaler bl.a. fortsat udbredelse af peer-støtte i den regionale psykiatri og på socialområdet, og peger herunder på brobygnings- og undervisningsopgaver som særlige områder, hvor der er potentiale for at øge antallet af peers.

Derudover peger Defactum på jobcentre og uddannelsesinstitutioner, hvor peer støtte vil kunne gøre en meningsfuld forskel.

Endelig er der et potentiale inden for systemrecovery, hvor peer-medarbejdere ansættes i stabsfunktioner, fx som brugerkonsulenter, som samarbejder med fagprofessionelle kolleger uden nødvendigvis at have direkte borgerkontakt.

At lykkes i praksis

Der er efterhånden en del viden og erfaringer med hvordan man kommer godt i gang med peer-støtte – og lykkes på den længere bane.

Socialstyrelsen udgav i 2016 en “Inspirationsguide til udvikling og implementering af peer-støtte

Guiden gennemgår grundigt hvordan organisationer kan arbejde systematisk med at implementere peer-støtte. Guiden kan anbefales særligt hvis peer-støtte er et langsigtet strategisk indsatsområde.

På baggrund af de konkrete erfaringer med at ansætte peers i kommuner og den ambulante psykiatri i Region Hovedstaden, har det nu afsluttede projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden opsamlet deres erfaringer med implementering af peer-støtte. Læs anbefalingerne til vellykket implementering af peer-støtte i kommuner og regioner. Anbefalingerne sammenholdes med Socialstyrelsens implementeringsanbefalinger for herigennem at bidrage til – samt at nuancere – den eksisterende viden om implementering af peer-støtte

Erfaringer med peer-støtte i praksis: Recovery-mentorerne i Region Hovedstadens Psykiatri

Enheden for evaluering og brugerinddragelse (EEB) har i 2016 evalueret RHPs recovery-mentor indsats. Om at lykkes i praksis skriver EEB:

Idealet om, at mentor er ansat ”på lige vilkår” udfordrer alle faggrupper:

  • Mentorerne oplever, at de reelt ikke får løn efter kvalifikationer, selv om der er blevet lagt vægt på kvalifikationerne ved ansættelsen.
  • Medarbejderne oplever mentor som en ufaglært kollega, der til tider kræver særligt hensyn pga. sin sårbarhed. Derudover kan mentors tilstedeværelse ved supervision lægge en dæmper på medarbejdernes frirum.
  • Lederne oplever, at mentor kræver ekstra tid til sparring –især i ansættelsens start.

Mentor skal både være en del af personalegruppen og stadig være ”noget andet”:

  • Nogle mentorer gør deres bedste for at blive integreret i personalegruppen på lige fod med de øvrige faggrupper. Andre ser sig mere som patienternes advokat end som en del af personalet. Medarbejderne oplever nogle gange, at mentor optræder som patient-repræsentant i personalegruppen, hvilket skaber utryghed.
  • Nogle mentorer ønsker efteruddannelse, men set med ledernes øjne, kan det fjerne mentor fra sin brugererfaring, så mentor risikerer at blive ”ligesom det øvrige personale.”
  • Mentorerne har ofte en anden type fortrolighed med patienterne end de øvrige medarbejdere. Ledelse og medarbejdere oplever mentors observationer og forståelse af patienten som værdifuld, men det kan være svært at handle på ”fortrolige oplysninger”.

Vi opdaterer siden løbende. Skriv gerne til os, hvis du kender til mere relevant materiale.

Luk menu