Evidens og effekt

Efterhånden er der gennemført mange studier, der har fokus på om og hvordan peer-tilgangen og ansættelse af peer-medarbejdere virker. I en artikel fra 2016 (Korsbek og Petersen 2016) gennemgår forskerne udgivelser med fokus på effekten af peer-støtte fra perioden 1999-2015 og konkluderer at Peerstøtte har: a) samme effekt som effekten af indsatser udført af professionelle, b) undertiden større effekt på visse effektmål, herunder især på modtagerens håbsfølelse og selvoplevet recovery, c) ikke større effekt på traditionelle kliniske effektmål, f.eks. symptomer. I en tidligere artikel (Davidson et al. 2012) konkluderer forskere at peer-medarbejdere kan reducere behovet for indlæggelser og at peer-medarbejdere kan styrke håbet, fællesskabsfølelsen, fornemmelse af kontrol og mulighed for forandring blandt dem, der modtager støtten.

"Thus far, there is evidence that peer staff providing conventional mental health services can be effective in engaging people into care, reducing the use of emergency rooms and hospitals, and reducing substance use among persons with co-occurring substance use disorders"
Larry Davidson, Chyrell Bellamy, Kimberly Guy og Rebecca Miller
World Psychiatry. 2012 Jun; 11(2): 123–128

Det er dog svært at ”måle” effekten af peer-støtte og menneskes recovery, og dermed også svært at udføre effektstudier af peer-fagligt arbejde. Peer-medarbejdere arbejder ikke ud fra skabeloner og indsatserne er ofte vokset frem fra den lokale kontekst, de foregår i – derfor kan det være svært at lave generelle målinger på tværs. Studierne, der undersøger peer-tilgangens effekt er ofte baseret på interviews af peer-støtte-givere og -modtagere.

Socialstyrelsen konkluderer, at effekten af peer-arbejde bl.a. er:

  • bedre livskvalitet, øget selvtillid og selvværd blandt støtte-modtagere

  • større tilfredshed med eget helbred og højere grad af accept af egen situation og positivitet overfor fremtiden

  • reduceret selvstigma

  • større socialt netværk og bedre brug af netværket

  • giver nye vinkler på eksisterende praksis og lægger op til refleksion blandt medarbejdere

  • øger kvalitet i service og reducerer tvang (i psykiatrien)

  • giver økonomisk besparelse ved at forkorte længden af indlæggelser og reducere genindlæggelser

  • udfordrer negative antagelser og udpeger diskriminerende sprogbrug og ekskluderende praksis blandt medarbejdere

“Sidst jeg var indlagt (i 2017) mødte jeg en peer. Jeg nåede desværre kun at have en enkelt samtale med hende, inden jeg blev udskrevet, men det gjorde meget stort indtryk på mig. Det var rigtig rart at møde en, jeg ikke kendte i forvejen, som alligevel forstod mig så godt. Det betyder utroligt meget at møde en ligesindet, og det var helt klart med til at så et frø i mig, om at blive peer.”

Pernille Dahl Nielsen, peer-medarbejder

Pernille Dahl har siden 2019 været peer-medarbejder i børne- ungdomspsykiatrien i Roskilde, Region Sjælland. Tidligere har hun været frivillig ung-til-ung rådgiver, og hun arbejder også frivilligt med telefonisk peer-rådgivning på Peer-Linjen, som hun har været med til at stifte.  

Forandring kræver åbenhed og refleksion

Andre studier, indenfor peer-tilgangen og recovery, har set på præmisser og vilkår, peer-medarbejdere har og hvad der skal til for at opnå den ønskede effekt af peer-tilgangen. Når peer-medarbejdere introduceres i etablerede systemer, regioner, kommuner eller foreninger, ligger der et ønske om forandring bag det valg at ansætte eller engagere frivillige, og det kræver gensidig tillid og anerkendelse at opnå den ønskede effekt.

Studier fra Danmark og Norge (Høj et al. 2019, Humerfelt 2012) beskriver, hvordan implementeringen af peer-medarbejdere og nye recovery-orienterede værktøjer ikke skaber forandringer i organisationernes praksis, pga. uvished, uvidenhed og tvivl blandt personalet.

"in the interviews, professionals described how they continued with earlier routines by ‘inserting’ old practices into the framework of the model, shaping their practice in alignment with existing routines. Thus, we could not identify descriptions of practices indicating that they had become more recovery-oriented"
Hoej, M., Johansen, K. S., Olesen, B. R. & Arnfred, S.
Administration and Policy in Mental Health and Mental Health Services Research. 47, 3; 2019

Pointer fra forskningen:

  • Forandring kræver en balanceret forstyrrelse af den sædvanlige praksis – forstyrrelsen skaber forandringen men må ikke være så voldsom, at den strider imod de eksisterende værdier
  • Personale har brug for rum til refleksion over ny og gammel praksis, når en forandring introduceres
  • Personale har brug for at få luft for frustrationer og blive lyttet til og anerkendt
  • Utydelighed, uvished og forskellige opfattelser blandt personale af nye værktøjer, nye peer-medarbejderes rolle, betydning af begreber som ”recovery” mm. kan mindske effekten af tiltagene

Effekten af peer-støtte og andre nye recovery-orienterede tiltag kommer ikke af sig selv – forandringen kræver en åben og reflekteret proces. I Peer-Netværket har vi erfaring med denne proces og hjælper nye organisationer, ledere, peer-medarbejdere og øvrigt personale på vej mod fælles forandring.

 

Kilder:

Davidson, L., Bellamy, C., Guy, K., & Miller, R. (2012). Peer support among persons with severe mental illnesses: a review of evidence and experience. World psychiatry : official journal of the World Psychiatric Association (WPA), 11(2), 123–128. https://doi.org/10.1016/j.wpsyc.2012.05.009

Korsbek, Lisa og Petersen, Lone (2016). Peerstøtte i de etablerede psykiatriske og psykosociale indsatser – hvad siger litteraturen om effekten? Tidsskrift for psykisk helsearbeid, vol. 12(4):288-304. 

Humerfelt, Kristin (2012): Brukermedvirkning i arbeid med individuell plan: – anerkjennelse og krenkelse. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunnsvitenskap og teknologiledelse, Institutt for sosialt arbeid og helsevitenskap.

Høj, M., Johansen, K.S., Olesen, B. R. & Arnfred, S., (2019): Negotiating the Practical Meaning of Recovery in a Process of Implementation: An Empirical Investigation of How a Participatory-Inspired Research Approach to Implementation Might Facilitate a More Recovery-Oriented Practice: The Case of RENEW-DK. Administration and Policy in Mental Health and Mental Health Services Research. 47, 3.

Socialstyrelsens vidensportal

Luk menu