Information vedr. overenskomsten indgået mellem FOA og Danske Regioner

6. april 2021

Af Emma Johanne Sørgaard

Det er vigtigt for Peer-Netværket at understrege, at vi som organisation ikke har været en del af de forudgående forhandlinger eller processen, der har ledt op til den overenskomst, FOA har forhandlet på peer-medarbejdernes vegne. Peer-Netværket har oplevet FOA som værende lukkede omkring deres proces og reelt uinteresserede i dialog eller inputs. Et par af Peer-Netværkets medlemmer har været opmærksomme på situationen og har i løbet af vinteren arbejdet på at finde ud af, hvad der foregik i FOA. Det har blandt andet ført til oprettelsen af interessegruppen ”Fagligt forum for Løn og Overenskomst” (https://www.peernet.dk/interessegrupper/) som Anders Lindberg er tovholder og kontaktperson for.

Peer-Netværkets sekretariat har været i kontakt med FOA et par gange via telefon og et enkelt kaffemøde, men FOA har ikke villet sige så meget om forhandlingerne, mens de stod på. Samtalerne har for Peer-Netværkets vedkommende handlet om at oplyse FOA om, hvem peer-medarbejdere egentlig er og at aflive nogle af de misforståelser og myter, FOAs opfattelse af peer-medarbejdere bygger på, f.eks. at den typiske peer-medarbejder er ufaglært og at peer-medarbejdere efter ca. 2 år er ”raske” nok til at vende tilbage til det fag, de er uddannet indenfor. Igennem den sparsomme kontakt med FOA, forsøgte vi at påvirke FOAs opfattelse og viden om peer-medarbejderne, og det kan man læse mere om i denne artikel fra vores nyhedsbrev i februar: https://www.peernet.dk/ok21/

Efterfølgende er vi blevet klogere, og FOA har efter forhandlingernes afslutning været mere åbne omkring deres proces og motiver. Vi er blevet overrasket over, hvor ufordelagtigt resultatet af forhandlingerne er endt med at være for peer-medarbejderne. Fredag d. 26/3 fik Peer-Netværket mulighed for at få besvaret nogle af de spørgsmål, vi havde, ved et møde med FOA. På mødet deltog Torben Klitmøller Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren, og Barbara Godthjælp Petersen, forhandler, fra FOA, og fra Peer-Netværket deltog Christina Ytzen, medlem af styregruppe og forretningsudvalg, samt konsulenter Emma Johanne Sørgaard og Sanne Poulsen.

Information fra dette møde videreformidler vi her:

 

Hvem kan stemme ja eller nej til den overenskomst, FOA har forhandlet for peer-medarbejdere?

Alle FOAs medlemmer stemmer samlet om alle overenskomster, FOA har forhandlet. De enkelte grupper stemmer altså ikke om enkelte overenskomster. FOAs medlemmer tager samlet stilling til alle områder.

Ifølge den spørgeskemaundersøgelse af løn- og ansættelsesvilkår, Peer-Netværket foretog denne vinter, er omkring 15% af lønnede peer-medarbejdere medlemmer af FOA.

Konklusionen er derfor, at peer-medarbejdere som gruppe ikke selv har mulighed for at stemme ja eller nej til overenskomsten.

 

Hvorfor går FOA ind og laver overenskomst for peer-medarbejderne, når så få af dem er medlemmer og uden at være blevet opfordret af peer-medarbejderne?

Torben Klitmøller Hollmann forklarer, at han er blevet opfordret af sit bagland til at FOA skulle organisere på peer-medarbejdernes vegne. Dvs. SOSU-assistenter har ønsket det.

Desuden forklarer han, at peer-medarbejdernes arbejde i FOAs optik har været ulovligt, da det har været uorganiseret, dvs. peer-medarbejderes arbejdsgivere har handlet ulovligt ved at bruge uorganiseret arbejdskraft. Han understreger, at det vil FOA ikke have og at det var uundgåeligt at peer-medarbejderne ville blive organiseret gennem en overenskomst. Han forklarer, at peer-medarbejderes arbejde er indenfor FOAs område (Social- og sundhedsområdet), og derfor er det FOA, der skal organisere det. Han tilføjer desuden, at der ikke var andre, der ville.

Ifølge Torben Klitmøller Hollmann gør overenskomsten peer-medarbejdere til en mere etableret del af arbejdsmarkedet, hvor de før har haft mere status af ”gæst”. Det har desuden været et problem, at lønpuljen til SOSU-assistenter og peer-medarbejdere var den sammen, og dette er nu blevet adskilt.

 

Hvorfor har FOA forhandlet så lav en startløn til peer-medarbejderne, der i mange tilfælde er en forringelse af de forhold, peer-medarbejdere har nu?

Torben Klitmøller Hollmann og Barbara Godthjælp Petersen forklarer, at FOA gik til forhandlingsbordet med ønsket om en højere startløn til peer-medarbejdere, men at Regionerne ikke vil rykke sig og stod fast på løntrin 11. FOA fik derfor forhandlet muligheden for at starte på løntrin 13 eller 15 ud fra en individuel vurdering. De understreger desuden, at de har forhandlet andre fordele for peer-medarbejderne, som en arbejdstidsaftale der skal gøre op med problemer ift. ikke at kende sin vagtplan i god tid eller ikke at have sammenhængende vagter.

Torben Klitmøller Hollmann forklarer desuden, at FOA har ønsket et opgør med lønforskelle indenfor peer-medarbejdernes området. Han understreger, at målet er ”lige løn for lige arbejde” og forklarer at dette i hans optik betyder, at en højtuddannet peer-medarbejder ikke skal kunne forhandle en højere løn end en lavtuddannet eller ufaglært peer-medarbejder.

 

Hvordan vil FOA sikre, at lokale tillidsrepræsentanter fra FOA vil varetage peer-medarbejderes interesser?

Når peer-medarbejdere i regionerne fremover er organiseret under en FOA overenskomst, vil det være den lokale TR på social- og sundhedsområdet, der skal forhandle og i øvrigt repræsentere peer-medarbejderne på arbejdspladserne. Men kommer TR’erne på SOSU området til at løfte opgaven for peer-medarbejderne godt nok?

Torben Klitmøller Hollmann forklarer, at hvis FOAs overenskomst stemmes igennem af medlemmerne, vil de skulle informere lokale kredse og tillidsrepræsentanter om overenskomsten på peer-området. Dermed ligger der et stykke arbejde fra FOAs side om at få informationen ud lokalt, hvor de enkelte lokalafdelinger skal klæde den lokale TR på til opgaven. Generelt skal lokale TR vide mere om peer-medarbejdere og SOSU-området skal bakke peer-området op. Ifølge Torben Klitmøller Hollmann skal FOAs 38 lokalafdelinger fremover være eksperter på peer-området.

 

Hvor bundet er regionerne af overenskomsten?

Barbara Godthjælp Petersen forklarer, at der ved en ansættelse altid sker en konkret vurdering og individuel forhandling. FOAs ønske med overenskomsten er derfor at mange nyansatte vil opleve at starte på løntrin 15, som overenskomsten giver mulighed for, men samtidig understreger hun også, at mange arbejdsgivere i det offentlige har en tendens til at være meget tilbageholdende og lønne meget lavt. En udfordring for peer-medarbejdere ift. konkret lønforhandling er, at det er utraditionelt at lønne kun på baggrund af erfaring og ikke uddannelse.

Barbara Godthjælp Petersen forklarer desuden, at regionerne har mulighed for at beholde de lokalaftaler, der i forvejen er indgået, eller at lave nye lokalaftaler. Bl.a. i Region Sjælland og Region Hovedstaden findes der allerede i dag lokalaftaler. Hun understreger dog, at FOA ikke kan garantere, at lokalaftaler vil bestå eller blive genforhandlet, hvis overenskomsten træder i kraft. Hun forklarer desuden, at overenskomsten kan være til gavn for de lavest lønnede peer-medarbejdere også i de regioner, der på nuværende tidspunkt gennemsnitligt giver en højere løn til peer-medarbejdere.

 

Kan peer-medarbejdere få nogen form for indflydelse på dette?

Torben Klitmøller Hollmann understreger, at hvis man vil have indflydelse, så må man være medlem. Hvis FOAs medlemmer stemmer overenskomsten igennem nu, så er der ikke noget at gøre overenskomstmæssigt før næste overenskomstforhandlinger om tre år.

Han forklarer, at peer-medarbejdere har mulighed for at organisere sig under FOA og ligesom FOAs andre grupper få en ”faggruppe”, der mødes i FOA og diskuterer områdets faglige udvikling. Hvis peer-medarbejdere ønsker at være en del af FOA, så kan peer-medarbejdere få mulighed for at udvikle den faglige del i dialog med FOA. Det kan f.eks. være at være i dialog med FOA omkring udfordringer som at sikre ret til supervision, højere timeantal for peer-medarbejdere der ikke er i flex-job og andre rammer for peer-medarbejderes ansættelser.

Torben Klitmøller Hollmann understreger, at medlemskab af FOA ikke er nogen tvang, men gør det samtidig tydeligt at FOA kommer til fortsat at optage peer-området som en undergruppe indenfor SOSU-området om end peer-medarbejderne melder sig ind eller ej.  

 

Christina Ytzen fra Peer-Netværkets styregruppe rundede mødet af ved at spørge: “I Peernetværket er 600 medlemmer som lige nu har fået at vide at de har fået en overenskomst de ikke har bedt om. Meget få af dem har nok lyst til at engagere sig i den fagforening som har aftalt dette uden at spørge. Hvad har FOA at tilbyde Peermedarbejdere som føler sig tvunget ind i dårligere vilkår?”

Dette førte til en snak omkring fremtidige muligheder for samarbejde mellem peer-medarbejdere og FOA. Nogle af de emner, der blev talt om, var muligheden for at sikre højere timeantal i peer-ansættelser, ret til supervision, opbakning til den enkelte peer-medarbejder fra et stort system f.eks. ift. at køre sager i arbejdsretten, indflydelse på udvikling af fagområdet f.eks. ved at kunne bidrage til 10 års planen for psykiatrien og den generelle faglige udvikling af området.

Luk menu