Lokale netværksgrupper

Bag om Peer-Netværkets netværksgrupper

Da Peer-Netværket første gang startede netværksgrupper op i 2015 var det i samarbejde med et større peer-projekt finansieret af Socialstyrelsen. De første netværksgrupper var skrevet ind i regionernes projektbeskrivelse, og på den måde var peer-projektet med til at sætte en ramme for erfaringsudveksling. 
De vigtigste fokuspunkter var:

  • at Peer-Netværket faciliterede og sikrede en ramme for erfaringsudveksling 
  • at erfaringsudvekslingen fandt sted uden for arbejdspladsen

I starten faciliterede Peer-Netværket erfaringsudvekslingen ud fra en model for sparring, som viste sig at være et et godt værktøj, men som ikke fungerede godt som ramme for netværksmøderne. 

Fra erfaringsudveksling til netværksgrupper

I starten var det erfaringsudvekslingen man mødtes om, men det viste sig i de fleste netværksgrupper, at være et utilstrækkeligt samlingspunkt. Erfaringsudveksling er et rigtig godt værktøj, men der er brug for et mere overordnet tema at mødes om, der for eksempel også bakkes op af et oplæg. En tidlig erfaring vi gjorde os, var således at tematisere indholdet af netværksgrupperne og sørge for, at der var et inspirerende oplæg, en case eller lignende at tage udgangspunkt i. 

 
 

Råd nr. 1:
Få det praktiske på plads

Noget af det vigtigste at få på plads, når man vil starte en netværksgruppe op lokalt er det praktiske. Hvem er tovholder(e)? Hvor skal vi være? Hvordan bærer vi os ad med at betale eventuelle udgifter? Og hvordan får vi andre peer-medarbejdere til at deltage?

Råd nr. 2:
Find en makker

Vores erfaring er, at det er vigtigt at man ikke står alene med at skulle planlægge og afholde netværksgrupperne. Det er ikke fordi det nødvendigvis kræver meget arbejde, men for at sikre stabilitet og motivation er det vigtigt at være flere. I Odense har det fungeret godt at være to frivillige tovholdere, og i Randers har man formået at samle hele fire peer-medarbejdere, som samlet kalder sig ‘tovholderiet’. 

Råd nr. 3:
Find etablerede samarbejdspartnere

Vi har god erfaring med at samarbejde med de lokale frivillighedscentrer og peer-medarbejdernes egne ansættelsessteder i forhold til at finde billige og for det meste gratis lokaler at være i. Ofte handler det om at sælge idéen, hvordan kan en lokal netværksgruppe være opkvalificerende for den peer-faglige arbejdskraft? Eller hvordan kan en lokal netværksgruppe understøtte frivillige aktiviteter i lokalsamfundet? Jeres primære fokus er naturligvis, at netværksgruppen skal være udbytterig for jer selv, men der vil ofte være snitflader, og det er dem det handler om at finde.

Råd nr. 4:
Søg penge til det basale

 

Det giver en god stemning, at man som det mindste kan byde sine netværksdeltagere på en kop kaffe. I kan indrette jer under flere modeller, men i alle tilfælde bliver livet en smule lettere, hvis man har lidt midler at gøre godt med. Et rigtig godt sted at starte, er at undersøge, hvordan reglerne er for udmøntning af §18 i jeres kommune. 

§18 midler gives ofte til frivillige initiativer, der på den ene eller den anden måde understøtter kommunens indsatsområder for grupper af borgere. Som eksempel kan nævnes, at man kan få midler til lokale og forplejning i forbindelse med opkvalificerende aktiviteter for udsatte borgere. Der er dog et væld af formuleringer og der er forskel fra kommune til kommune, så det er vigtigt at sætte jer ind i, hvordan det ser ud i netop jeres kommune. Søg på nettet efter §18 i din kommune.

Hvis I for at kunne ansøge skal oprette jer som en forening, så tag kontakt til Peer-Netværket og lad os sammen se på, hvordan vi får jer i gang. 

En anden mulighed er at henvende sig til lokale fonde eller til større arrangementer, som for eksempel en festival, der er kendt for at give overskuddet til det lokale frivillighedsmiljø. I skal ikke bruge meget for at holde jer i gang, og I kan komme langt for en smule. 

En sidste mulighed er at oprette netværksgruppen i samarbejde med sit ansættelsessted, hvilket i de fleste tilfælde vil kræve et større omfang af planlægning og der skal naturligvis være et givent udbytte for ansættelsesstedet. Hvis du og/eller din arbejdsplads er interesseret i den model, er du meget velkommen til at kontakte Peer-Netværket for sparring.

Råd nr. 5:
Find de rette deltagere

Der er mange måder at organisere sig på i netværksgrupper, og således varierer det også, hvem netværksgruppen er for. Vi har både helt åbne netværksgrupper, hvor alle peer-medarbejdere er velkomne samt netværksgrupper der fungerer som sparring for peer-medarbejdere på en given arbejdsplads, som derfor kun er åben for ansatte peer-medarbejdere under et bestemt afsnit eller under en bestemt region.

Peer-Netværket har medlemmer over hele landet, og vi vil meget gerne være behjælpelige med at du kommer i kontakt med peer-medarbejdere i dit lokalområde. I enkelte tilfælde har vi allerede navne på interesserede, men i alle tilfælde vil vi gerne være behjælpelig med at dele opslag, så I både får tovholdere og deltagere på plads. 

"Det er der, hvor jeg føler mig rigtig tryg og føler mig super faglig, det er når jeg kan mødes med dem. Det har gjort, at jeg kender flere af de muligheder, der er i København, for så stort er det heller ikke, vel. Så man kommer hurtigt til at kende nogen, der kender nogen, man så lige arrangerer noget med, og kommer ud og fortæller. Vi er gode til at bruge hinanden, så det gør faktisk at jeg føler mig mere faglig, fordi jeg har dem."
Peer-medarbejder i Region Hovedstaden
Netværksgruppen i Region Hovedstaden
“Citat"
Frivillig peer-medarbejder
Netværksgruppen i Odense

Peer-Netværket Danmark

Vesterbrogade 53,1

1620 København V

Luk menu