Ny bog om Recovery

15. januar 2021

15. januar udkommer bogen ”Recovery-orienterede praksisser” som er en rundrejse i recovery-tilgangens teori og praksis, baseret på både dansk og udenlandsk forskning. Recovery mentor Morten Hansen fra Nørrebro ser frem til, at udgivelsen måske kan være med til igen at sætte fokus på dialogen om, hvad recovery-begrebet egentlig dækker.

Fokus på begreb og praksis

Med bogen ”Recovery-orienterede praksisser – i velfærdsinstitutioner og civilsamfund”, får vi for første gang en omfattende og gennemarbejdet dansk udgivelse, der grundigt belyser recovery-begrebets mange aspekter. Bogen består af bidrag for både udenlandske forskere som Larry Davidson, Alain Topor og Mike Slade, og fra danske forskere som Mari Holen, Agnes Ringer og de to hovedforfattere Jeppe Oute og Kim Jørgensen selv. Desuden har både brugere og pårørende været involveret i udarbejdelsen af bogen.

I bogen tages recovery-begrebet ikke for givet, da Oute og Jørgensen eksplicit forholder sig til det og navigerer kritisk i brugen af ordet i mange forskellige kontekster. Bogen tager udgangspunkt i personlig recovery som en proces, der ud over at være individuel også består af relationelle, sociale, kulturelle og materielle aspekter.

"Jeg oplever, at helhedsperspektivet i recovery-begrebet forsvinder, fordi recovery reduceres til at være noget meget konkret."

Og der er behov for mere viden om recovery som begreb og praksis. Det mener bl.a. Morten Hansen, som er recovery-mentor på Nørrebro. Han har arbejdet i Region Hovedstadens Psykiatri i to et halvt år, men oplever, at organisationens recovery-orientering ofte er mere af navn end af gavn:

”Jeg oplever, at helhedsperspektivet i recovery-begrebet forsvinder, fordi recovery reduceres til at være noget meget konkret, f.eks. dét ”at skulle være en del af civilsamfundet”. Mange, især læger, taler om recovery som en metode, og siger f.eks. ”har vi introduceret til recovery?”, når man er nået til slutningen af behandlingsforløbet. Desuden begrænser man recovery til en bestemt gruppe patienter, som man vurderer har ”recovery-potentiale”. Det bliver en meget løsningsorienteret og konkret måde at forstå recovery.” Siger Morten, og han oplever også dette afspejlet i sit eget arbejde og sin rolle som recovery-mentor:

”Som recovery-mentor får jeg så til opgave at fortælle patienter om f.eks. den lokale idrætsforening eller følge dem derhen. Patienternes kontaktpersoner henviser dem til mig, men har fået formidlet at ”recovery” handler om, at man kan blive helbredt; altså en klinisk forståelse af recovery. Jeg oplever, at mange patienter giver op, fordi de føler sig alene i den proces.”

Ikke nok viden om recovery

Morten Hansen mener, der er et misforhold mellem de politikker og handlingsplaner, der beskriver en ”recovery-orienteret organisation”, og den hverdag, han arbejder i: ”Der sidder en ledelse og siger, nu skal vi arbejde recovery-orienteret, og så forventer de, at så gør medarbejderne bare det. Man sørger ikke for uddannelse eller oplysning. Da jeg startede for to et halvt år siden kendte ingen af mine kollegaer til CHIME og hvad, det stod for – mange ved stadig ikke hvad det er, og kender ikke til metoder som f.eks. ”fælles beslutningstagning”. Man tror, at man automatisk arbejder recovery-orienteret, fordi man gerne vil andre mennesker det godt, men man kan ikke svare på hvordan man gør det.”

Relevant for peer-medarbejdere

Den nye bog er tiltænkt sygeplejestuderende, samt andre studerende og faggrupper, der arbejder med psykiatri/sundhed ud fra et samfundsfagligt og humanistisk udgangspunkt, f.eks. psykologer, ergoterapeuter, socialrådgivere, pædagoger mm. Men spørger man én af bogens hovedforfattere, Jeppe Oute, så er den i høj grad også relevant for peer-medarbejdere:

”Vi har ikke lavet noget selvstændigt kapitel om peer-medarbejdere, og det er ærgerligt” siger han, ”men peer-støtte går igen på tværs af bogens kapitler, fordi det er så fundamentalt et perspektiv af recovery-orienteret praksis.”

”Dét kapitel handler om at skabe muligheder og at arbejde med kapital, og det mener jeg i høj grad er relevant for peer-medarbejdere."

Jeppe Oute nævner specifikt Larry Davidsons kapitel ”Recovery-bevægelsens historiske og konceptuelle rødder” samt Mike Slades kapitel ”Recovery-orienteringen i psykiske sundhedstjenester” som kapitler, hvor peer-støtte spiller en vigtig rolle. Derudover nævner han flere kapitler, han finder relevante for peer-medarbejderes praksis og faglighed, bl.a. kapitlerne om stemmehørerbevægelsen af Sidsel Busch, om netværk og frivillighed i civilsamfundet af Lars Holmboe og Jesper Holst Seistrup, samt kapitlet ”Recovery-kapital og kapabiliteter” af ham selv, Ottar Ness, Larry Davidson og Dina von Heimburg:

”Dét kapitel handler om at skabe muligheder og at arbejde med kapital, og det mener jeg i høj grad er relevant for peer-medarbejdere”

Behov for fælles viden

Morten Hansen håber, en ny bog, der uddyber recovery som begreb og praksis, kan gøre en forskel, og at der vil komme mere fokus på behovet på at understøtte viden om recovery blandt psykiatriens medarbejdere, samt at sætte den nødvendige tid af til det.

”Det kan f.eks. være gennem lokale kurser på centrene, hvor patienter og personale har undervisning sammen, som på f.eks Skolen for Recovery. Det oplevede jeg selv i Rudersdal kommune, hvor jeg bor. Det gav mig som borger og dem som medarbejdere et fælles og ligeværdigt udgangspunkt at tale recovery ud fra, og det var rigtig fedt – det gjorde at medarbejderne havde tid til at lytte og forstå, hvad der var vigtigt for mig og hvad der var mit personlige mål for min recovery og vores samarbejde”.

Luk menu