Netværkskonference: Peers - hvordan er vi lige?

Referat af netværkskonferencen

11. november 2020 blev konferencen ”Peers – hvordan er vi lige?” streamet fra Peer-Netværkets lokaler i København. Konferencen skulle oprindelig have været afholdt fysisk som et heldagsarrangement i Slagelse, men blev på grund af corona-restriktioner omdannet til et 3-timers online streamingarrangement i programmet Teams. Som deltager kunne man altså logge på og deltage hjemmefra eller fra sin arbejdsplads, og man kunne vælge, om man ville høre et enkelt oplæg eller alle tre. Der var 50 tilmeldte og mellem 20-30 deltagere online ad gangen og 6 personer, som var fysisk til stede i Peer-Netværkets lokaler, hvor oplæggene blev streamet. Folk loggede på fra nær og fjern, og nogle havde valgt at sidde flere sammen og følge oplæggene.

Dagens tema var ”Peers – hvordan er vi lige?”, hvor der både blev fokuseret på begrebet ”peer” som ideal og praksis. Begrebet “peer” har efterhånden fundet vej ind i den offentlige sektor og i mange foreninger i Danmark. Men hvordan praktiserer man egentlig det at arbejde i en ligestillet relation? Hvad er f.eks. det særlige ved at facilitere en gruppe som peer? Og hvordan holder man fast i sit peer-perspektiv? Hvordan er det egentlig, vi praktiserer ligestillethed i vores peer-faglige relationsarbejde? Konferencen dykkede ned i teori og praksis om dialog, positionering, empowerment, dynamiske relationer, lighed i forskellighed, grupper og fællesskaber.

Oplæg 1

Dagens første oplæg var med Birgitte Ravn Olesen om dialog og empowerment. Birgitte er forsker i dialogisk kommunikation på Roskilde Universitet, hvor hun også underviser og vejleder.

Birgitte lagde ud med at fortælle, at hun har arbejdet med empowerment i mange forskellige sammenhænge gennem årene. Som et praksiseksempel på empowerment fortalte hun om en hændelse, hvor en studerende kom til hende (i kraft af sin funktion som vejleder) med store udfordringer om at være gået i stå med sit speciale. I støtten til den studerende sagde Birgitte, at den studerende skulle stille nogle lavere krav til sig selv og prøve at begrænse sig selv. Hun prøvede dermed at hjælpe den studerende til at komme videre i den pågældende situation. Dette var et konkret eksempel på, hvordan empowerment kan betegnes som en proces, hvor man kan modvirke afmagt og kan være ’magtgivende’ overfor den anden person. Eksemplet affødte også en vinkel på peer-arbejderens mangefacetterede rolle og funktion som mentor, sparringspartner, coach, inspirator, motivator, rollemodel, mv., hvor man ikke siger, hvad den anden skal gøre, men i stedet guider den anden til at tage magten tilbage over sit eget liv og til at finde handlemuligheder for sig selv.

Birgitte kom også ind på positionering, og måder hvorpå man positionerer sig selv og andre, og at det i sidste ende er rammerne, der styrer positioneringen. Peer-medarbejderens rolle og funktion er udfordret ved at være placeret midt i et større behandlingssystem med en overvældende biomedicinsk diskurs. Peer-medarbejderen er altså oppe imod en monologisk diskurs, som man må forsøge at udfordre og udvide med sin peer-stemme og bruger-position. Det blev også nævnt, at det er en udfordring som peer-medarbejder samt komplekst og dilemmafyldt, at man hele tiden må positionere sig og blive positioneret i spændingsfeltet mellem patient og læge. Men i sidste ende kan man med denne positionering som peer-medarbejder være med til at styrke patientens empowerment. 

Oplæg 2

Dagens andet oplæg var med Juri Rao, som er frivillig peer og praktikant i Team Mod På Livet i København. Hans oplæg omhandlede det at skabe lighed i fællesskaber. Han er oprindelig uddannet pædagog, har studeret pædagogisk filosofi, arbejdet som kognitiv terapeut, undervist på den danske filmskole i almen dannelse og personlig kunstnerisk udvikling.

Juri lagde ud med at fortælle lidt om Team Mod på Livet, som er et peer-to-peer-tilbud under Københavns Kommune. Han beskrev det som et sted, hvor mennesker mødes; et deltageraktivt, værdibaseret fællesskab med mennesker, der alle sammen har en eller anden form for erfaring med psykiske lidelser og livskriser, og som prøver at få en hverdag til at fungere. Der er frivillige, praktikanter og få ansatte og i alt 50-70 mennesker tilknyttet. Det er et dynamisk sted, som folk bruger i kortere eller længere perioder og på forskellige måder. Nogle er der fx en tid som praktikant og kommer tilbage som frivillige. Det er de frivillige, praktikanterne og de få ansatte, der i fællesskab organiserer Team Mod på Livet – et sted som hele tiden er i bevægelse, og som kræver, at alle deltager og tager ansvar på det niveau, som de kan. Deltageraktiviteten er meget afgørende for stedet. Man kommer ind og finder ud af, hvad man gerne vil deltage i, og måske er man selv med til at skabe noget, som andre kan deltage i. Aktiviteterne bliver lavet ud fra interesser, behov og ønsker om at skabe noget sammen, og der er eksempelvis aktiviteter såsom madklub, brætspil, sminkeværksted, Walk-about og ’Kaffe & Kongespil’ i Fælledparken.

Juri fortæller, at hver dag i Team Mod på Livet er forskellig. Det bunder særligt i, at de mennesker, der er sammen i Team Mod på Livet, ikke har noget problem med at udvise deres forskellighed, og derfor skabes der hele tiden nye konstellationer og nye samtaler. Nogle samtaler er overraskende og opstår i øjeblikkets behov. Deltagerne har forskellige former for sårbarheder, og forskelligheden bliver dermed en lighed, da man kan mødes på et fælles grundlag. Juri beskriver: ”Lighed i peer-arbejde handler om lighed i relationer. Der er behov for forskellighed. Ligheden i peer-arbejde og den styrke, det har, er, at man anerkender forskelligheden.” Man står på forskellige steder på forskellige tidspunkter i livet, og fordi begge parter anerkender det, så er der en mulighed for at skabe en kommunikation omkring det, uden at det bliver noget, der skiller os ad eller besværliggør kommunikationen. Tværtimod hjælper det kommunikationen og relationen på vej.

Juri kom også ind på rettigheder. Selvom man har oplevet psykisk sygdom, så har man samme rettigheder som alle andre – vi er alle lige. Man bliver ikke en mindre væsentlig borger eller mindre betydningsfuld og dette fylder meget i Team Mod på Livets anerkendelse af hinanden. Særligt i en tid, hvor systemet kan have tendens til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor vigtig man er, når man fx ikke er i arbejde. Det er vigtigt i Team Mod på Livet, at der er plads til at deltage som den, man er uden at skulle kunne eller være noget. Det er deltagelsen i sig selv, der gør, at man har en berettigelse. Hos Team Mod på Livet er det gennem deltagelsen, at man får sin legitimitet, og gennem deltagelsen er man til stede, som den man er. Juri fortæller, at de i Team Mod på Livet ikke er så glade for ordet ’brugere’, men i stedet anvender ordet ’deltagere’. Begrundelse lyder: ”At ’tage del i’ er fx noget andet end bare at ’bruge noget’, som fx er en énvejs-ting.”

Der bliver til sidst spurgt ind til, hvor Team Mod på Livets udfordringer ligger. Til det svarer Juri, at der kan være nogle interessekonflikter i forhold til, at de på den ene side er en del af Københavns Kommune og dermed et system, og på den anden side, er nogen, som vil noget andet og noget mere autonomt. Dette stemmer fint overens med hans tidligere udtalelse om, at han ser Team Mod på Livet som den ’kritiske ven’ til Københavns Kommune.

Oplæg 3

Dagens tredje oplæg var med Rune Rohlin om arbejdet med empowerment og grupper. Rune har en kandidat i historie og er projektudvikler. Siden 2014 har han arbejdet med empowerment blandt unge på Nørrebro i København og har stiftet konsulentvirksomheden Fællesskab Aps, som arbejder for lige adgang til det danske demokrati.   

Rune fortæller, at de i Fællesskab rådgiver foreninger, organisationer og grupper af borgere og laver decideret empowerment-arbejde med grupper af borgere. Her klædes borgerne på til at møde de udfordringer, de oplever i deres liv og i dette samarbejde, er det borgerne, der er eksperterne – de er eksperter i deres eget liv. Den tilgang er kernen i arbejdet, da borgeren anerkendes og høres.

Fællesskab Aps. arbejder både med empowerment på individniveau og på gruppeniveau. I samskabelsesprocessen tages der altid udgangspunkt i den enkelte borger eller den enkelte gruppe og deres eventuelle udfordringer. Der fokuseres også på at skabe et trygt rum, hvor man åbent kan fortælle om sig selv i gruppen.

Rune fortæller også, at de særligt fokuserer på ’det fælles tredje’. Det kan fungere som et samlingspunkt for det fællesskab, som de ønsker at skabe i en gruppe, hvor deltagerne fx ikke kender hinanden på forhånd. Et fælles tredje bliver gruppens fælles fokus, og samtidig er det noget, som alle gruppens deltagere har været med til at beslutte og kan fx være en form for forandring, som man ønsker. Dette bliver et fint eksempel på empowerment, hvor Fællesskab Aps. jo ikke beslutter på vegne af gruppen, men i steder faciliterer en dialog omkring gruppens ønsker. Det kan også relatere tilbage til Birgittes tidligere oplæg om, at empowerment er en proces, hvor man kan være ’magtgivende’ til den anden og hjælpe nogen videre på deres egne præmisser.

Herefter dykkede Rune lidt mere ned i, hvordan man faktisk finder frem til ’det fælles tredje’ gennem forskellige faser. Man kan finde frem til ’det fælles tredje’ gennem en såkaldt ’Drømmeworkshop’, hvor man går fra brok til handling. Drømmeworkshoppen består af en ’brokkefase’, en ’drømmefase’ og en ’handlingsfase’. Fællesnævner for alle faserne i Drømmeworkshoppen er, at det er deltagerne, der finder frem til deres drømme, målsætninger og en fælles plan for drømmen.

Fællesskab Aps. hjælper grupper med forskellige projekter. Både ift. at komme i gang og ift. at søge penge til projekter. Deltagerne får forskellige redskaber til at sætte deres netværk i spil og til at komme tættere på deres mål og i at lykkes. Fællesskab Aps.’s rolle bliver som facilitatorer, sparringspartnere, motivator og inspirator, som yder hjælp og støtte til deltagerne – sammenlignelidt med peer-medarbejderen og ’den anden’. En vigtig pointe fra Rune var, at når man i fællesskab arbejder på en ydre sag – som f.eks. at skabe forandring i sit lokalområde, søge penge til plantekasser eller lign., så får man også den indre udvikling med i købet. Han har mange gange oplevet, at gruppedeltagere undervejs har fået en øget selvværdsfølelse og den tro på sig selv og egne evner, er ofte det vigtigste udbytte af processen.

Tak!

Fra Peer-Netværket skal der lyde en stor tak til alle deltagerne i dagens netværkskonference både online og in house og til de tre oplægsholdere med deres stærke oplæg. Vi håber, at I alle fik en masse inspiration med jer. 

Peer-Netværket Danmark

Vesterbrogade 53,1

1620 København V

Luk menu