Referat fra konferencen "Peer-Netværkets Fremtid" d. 27.+28. august 2021

Af Emma Johanne Sørgaard, konsulent

Under overskriften ”Peer-Netværkets Fremtid” var Peer-Netværkets medlemmer inviteret til to dage med oplæg, workshops og hyggeligt samvær, hvor konturerne til fremtidens Peer-Netværk skulle tegnes ud fra medlemmers behov og ønsker.

82 medlemmer havde tilmeldt sig konferencen i Århus centrum, og der var lagt op til både udveksling af erfaringer, ny viden på området og hygge med god mad og musik – men vigtigst af alt var konferencen planlagt ud fra et stærkt ønske fra Peer-Netværkets styregruppe og sekretariat om i højere grad at involvere og engagere medlemmerne i udviklingen af organisationen.

 

Fredag formiddag – et historisk tilbageblik og hvor vi er nu

Konferencen blev skudt i gang af Jens Lundgaard Thomsen og Christina Ytzen, som begge er medlemmer af Peer-Netværkets styregruppe og forretningsudvalg, og som var med til at grundlægge Peer-Netværket for syv år siden. Christina og Jens gav et tilbageblik på Peer-Netværkets tilblivelse og udvikling; hvordan Peer-Netværket blev til gennem et samarbejde blandt brugerorganisationer og foreninger indenfor psykiatriområdet, og hvordan netværket i sin tid blev født med en bunden opgave om at krydsreferere mellem de tre store satspuljeprojekter i Region Midt, Sjælland og Hovedstaden i 2014-18. I dag har brugerorganisationerne trukket sig, og Peer-Netværket skal stå på egne ben og har en mere fri opgave ift. at varetage medlemmernes interesser – men hvordan gør vi bedst det? Der er mange udfordringer at tage fat på lige nu, f.eks. ift. overenskomst, kvalitet og arbejdsforhold, og hvordan vi organiserer os bedst og sikrer medlemsindflydelse og repræsentation. Peer-Netværkets styregruppe har det seneste år været reduceret fra 12 til 4 medlemmer, og derfor er der behov for flere kræfter.

Fra salen var der flere kommentarer, bl.a. var der et opklarende spørgsmål ift. netværkets finansiering. Peer-Netværket er finansieret af Socialstyrelsen indtil midt 2023, samt en række bevillinger fra puljer og fonde. Det skal også afklares, hvordan Peer-Netværket finansieres fremover, hvilke projektmidler og puljer der skal søges og med hvilken profil.

Præsentation af ny sekretariatsleder Mette Bang Larsen og proces det kommende år

Inden frokost holdt Mette Bang Larsen også et kort oplæg, hvor hun fik præsenteret sig selv, sin baggrund og erfaring bl.a. med politisk og organisatorisk arbejde. Mette er ansat som ny sekretariatsleder af Peer-Netværket og kommer i høj grad til at lede processen med at udvikle organisationen til at blive mere medlemsstyret.

Mette skitserede forløbet med en kommende proces; Konferencens to workshops om hhv. organisering og løn, vilkår og overenskomst bliver startskuddet til at to arbejdsgrupper i løbet af efteråret kan arbejde detaljeret med definere Peer-Netværkets holdning og vision. Grundlæggende besvares to spørgsmål, som er essentielle for Peer-Netværket: Hvordan skal vi være organiseret, og hvad skal vi arbejde for? Alle medlemmer får mulighed for at tage stilling til arbejdsgruppernes arbejde i løbet af vinteren, og i sidste ende sigter vi mod at Peer-Netværket kan afholde generalforsamling med bestyrelsesvalg i løbet af foråret. Inden da vil det være nødvendigt at supplere styregruppen med flere medlemmer i en overgangsbestyrelse, der kan arbejde med denne proces og forankringen af en medlemsdrevet demokratisk forening.

Fredag eftermiddag – ny viden om peer-medarbejdere og arbejdsvilkår

Efter frokost bød eftermiddagen på to oplæg, hvor ny viden på peer-området blev præsenteret. Første oplæg var med ph.d. studerende Malene Kessing, der præsenterede resultater fra sin forskning – gennem interviews og observationer havde Malene formuleret tre typiske typer af peer-medarbejdere, som hun eksemplificerede med de fiktive peer-medarbejdere Jane, Hans og Sofie. Jane, Hans og Sofie havde meget forskellige opfattelser af deres egen rolle og arbejde, men fælles for dem var, at deres personlige historie og oplevelse af hvad, der var godt og skidt i deres egen recovery og behandlingsforløb, var afgørende for, hvordan de opfattede sig selv og deres hverv som peers. Malene fortalte desuden, at hun gennem interviews med sundhedsfagligt personale, der var kollegaer eller ledere til peer-medarbejdere, generelt stødte på stor positivitet, men også en vis usikkerhed, tvivl og tendens til tabuisering, som om de sundhedsfaglige personaler var nervøse for at fremstå som nogen, der ikke troede på recovery, hvis de talte om dét, de fandt svært ved at have peer-medarbejdere ansat.

Eftermiddagens andet oplæg var af Peer-Netværkets egne konsulenter Sanne Lundhede Poulsen og Emma Johanne Sørgaard, der præsenterede pointer fra rapporten ”Peer-medarbejdere på det danske arbejdsmarked” som Peer-Netværket udgav i maj 2021. Rapporten er en omfattende samling af data om peer-medarbejdere baseret på 137 besvarelser af spørgeskema og 14 interviews (ud af de ca. 210 ansatte peer-medarbejdere, der i alt var, på det tidspunkt data blev indsamlet i vinteren 2021). Nogle af de udfordringer, Sanne og Emma fremhævede som centrale for peer-medarbejderes tilfredshed med arbejdsvilkår var løn, timeantal, mulighed for faglig støtte og sparring, supervision, faglig udvikling, stigmatisering og regionale forskelle.

Efter oplægget var der stor interesse for at debattere de emner, der var taget fat i. Særligt blev spørgsmålet om ”peer-drift” (når peer-medarbejdere tilpasser sig den eksisterende kultur på arbejdspladsen og ”drifter” over i en anden faglighed) debatteret meget. I det hele taget var der stor diskussionslyst blandt deltagerne, og mange havde gode refleksioner og interessante erfaringer, de kunne dele.

 

 

Fredag aften blev der serveret god mad for konferencens deltagere. Duoen ”Mod Solen” stod for stemningsfuld live-musik, og de deltagende peer-medarbejdere fik mulighed for at tale med hinanden og udveksle oplevelser på tværs af deres forskellige arbejdspladser.

Dag 2 – en opfordring til at engagere sig i bestyrelsesarbejde og arbejdsgrupperne

Lørdagen indledtes med en opfordring fra styregruppemedlemmerne Jens Lundgaard Thomsen og Christina Ytzen til at nye kræfter kunne melde sig til styregruppen og deltage i arbejdet med at få Peer-Netværket omdannet til en medlemsstyret demokratisk forening. Christina og Jens kunne endnu ikke sige præcis, hvordan pladserne i styregruppen ville blive fordelt, da det afhænger meget af hvor stor interessen er, men de havde i hvert fald et ønske om geografisk spredning, for at sikre repræsentation fra forskellige steder i landet.

Mette Bang Larsen holdt desuden endnu et oplæg, hvor hun uddybede den proces, hun skitserede dagen før – også med en del teori om organisationsudvikling og forskellige muligheder for organisering.

Inden det blev tid til at arbejde i workshop-grupperne, interviewede Mette Christina omkring arbejdet i Peer-Netværkets styregruppe og hendes forventninger til den kommende proces, og der kom også en del inputs fra salen. Der blev talt om behovet for at fokusere på de konkrete problemstillinger, peer-medarbejdere står med ude på arbejdspladserne, frem for de større og mere abstrakte idéer om psykiatripolitik og -kritik, som tidligere har fyldt en del i Peer-Netværkets styregruppe. Én deltager supplerede denne tankegang og sagde, at Peer-Netværket ikke skal være en patientforening, da peer-medarbejdere samles i kraft af en jobfunktion og ikke fordi, man er patient eller tidligere patient. Flere deltagere gav desuden udtryk for, at være glade for, at Peer-Netværket stadig findes som organisation og at et fåtal af styregruppemedlemmerne har holdt ved, selv om der har været stor udskiftning.

Workshops – der blev taget hul på arbejdet omkring organisering og løn, vilkår og overenskomst

Senere på formiddagen og efter frokost blev der arbejdet i to separate workshops. Sidst på dagen præsenterede en deltager fra hver workshop de pointer, der var kommet frem i løbet af de forudgående timer.

På workshoppen om organisering havde de arbejdet med at formulere håb og drømme om, hvor Peer-Netværket skal hen. Her havde det været en fælles holdning, at stillingen som peer-medarbejder og peer-medarbejderes faglighed skal anerkendes fuldt ud og i hele landet. De havde bl.a. talt om uddannelse, mulighed for efteruddannelse, rettigheder, og at afstigmatisering bør være en generel værdi i Peer-Netværket. Og så var der et ønske om at Peer-Netværket skulle blive til en medlemsforening, alle medlemmer er med til at forme. Der var også blevet snakket økonomi, medlemskontingent og hvilke fokusområder Peer-Netværket skal have – herunder sparringsmuligheder, konferencer, faglig udvikling, viden og forskning, globalt netværk og læring fra forholdene i andre lande – måske med mulighed for at komme i praktik i udlandet. Der var også

en drøm om at oprette egen fagforening – men en vigtig pointe var, at der kan være forskellige mål, drømme og idéer, og forskellige veje derhen med forskellige stadier undervejs.

På workshop to var der ligeledes blevet talt om både erfaringer, drømme og konkrete skridt, der nu kunne tages for at opnå bedre vilkår. Også på workshop 2 havde idéen om anerkendelse og ligestilling med andre faggrupper fyldt meget. Mange af samme emner som på workshop 1 var blevet berørt, herunder vidensudveksling med udlandet, kurser målrettet peer-medarbejdere og en ensrettet, generel udbredelse af viden om peer-medarbejderes arbejde, og behovet for en anerkendt uddannelse, der satte et niveau for, hvornår man kan kalde sig peer-medarbejdere, samtidig med at der også var en stor bevidsthed omkring udfordringen med at konvertere levede erfaringer til uddannelse og løn indenfor det system, der findes i dag.

Konferencen afsluttedes med ivrig debat

Inden konferencen afsluttedes blev der tid til mere diskussion og debat i salen, og mange deltagere havde noget på hjerte og ønskede at give deres besyv med. Nogle af de emner, der blev diskuteret mest var spørgsmål omkring faglighed, Peer-Netværkets kerneværdi, og om Peer-Netværket skulle fokusere mere snævert på lønnede peer-medarbejderes forhold, eller om der fortsat også skulle være plads til frivillige peers og pårørende-peers?    

Der var en generel stemning for at finde en struktur, hvor der også er plads til frivillige og pårørende-peers i netværket, men samtidig var der et stort behov for at beskytte faget og italesætte de forskelle der er, mellem at have ansvar som lønnet medarbejder og at være frivillig, samt at definere hvilke stillinger der bør være lønnet og hvornår frivillighed giver mening. Der blev også luftet en bekymring for, om der går noget af ”peer-to-peer” tankegangen, når fokus i høj grad bliver på lønniveau og faglighed, og om de levede erfaringer risikerer at overskygges af, at peer bliver ”noget man skal læse til”. Men det blev også tydeligt at behovene blandt de tilstedeværende var meget forskellige, f.eks. bliver spørgsmålet om løn mindre vigtigt hvis man har pension eller flex-job, hvor lønnen alligevel modregnes af kommunen. Diskussion relateredes til sidst også til den tidligere diskussion om peer-drift, for er der ikke også en fare for, at Peer-Netværket i sig selv drifter? Derfor blev der talt om, at vi skal huske at fastholde dét at være patientens stemme og at være kritiske som en kerneværdi – man som det fremgår tydeligt, når peer-medarbejdere mødes til konferencer, så er peer-medarbejdere meget forskellige mennesker, og dette blev understreget som vigtigt – for når vi arbejder ud fra vores egne, personlige levede erfaringer, så ender vi aldrig med at blive ens!

Luk menu